Eniro i nordisk aftale om Skype-værktøjslinje

En ny værktøjslinje fra Skype gør det muligt at ringe direkte fra pc'en til telefonnumre, man ser på hjemmesider. I Norden vil Eniro arbejde hårdt for at udbrede Skype til sine brugere.

En nordisk aftale mellem Skype og søgetjenesten Eniro skal gøre det lettere for blandt andet danskere at ringe til numre, de finder på Eniro, ved hjælp af Skype.

Skype har udviklet en værktøjslinje, som fungerer til de konkurrerende browsere Firefox og Internet Explorer.

Når værktøjslinjen er installeret, genkender den automatisk telefonnumre og Skype-numre på en hjemmeside, så man med et enkelt klik kan ringe dem op eller tilføje dem som kontaktperson i Skype.

Hos Eniro har man taget skridtet fuldt ud og gjort det muligt for brugerne at tilføje deres Skype-nummer til deres navn og adresse. Samtidig kan man benytte Eniros søgetjenester direkte fra Skypes værktøjslinje.

- Det her er ikke et eksklusivt samarbejde med Eniro, de går bare ud med den først. Vi kommer naturligvis til at tale med lignende spillere som Eniro på andre markeder, siger Jonas Kjellberg, nordisk chef for Skype.

Ifølge ham er formålet med værktøjslinjen først og fremmest at gøre det lettere for folk at ringe via Skype.

Værktøjslinjen giver også direkte adgang til flere tjenester fra Ebay, der i sidste måned købte Skype for op mod 25 milliarder kroner og dermed gjorde medstifter Janus Friis til Danmarks 10. rigeste person.

Værktøjslinjen fra Skype
http://www.skype.com/products/skypewebtoolbar/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere