It-succes lever i skyggen af EDB Gruppen

It-firmaet EG Data Inform med hovedsæde i Hjørring lever som datterselskab til EDB Gruppen et liv i skyggen, mens overskuddet er steget 15 år i træk. Firmaet tjener millioner på at sælge software til store boligselskaber.

Software til boligselskaber og læger fortsætter med at give millionfremgang til it-selskabet EG Data Inform med base i Hjørring.

Stifter Christian Jensen står fortsat i spidsen for selskabet, selvom det i 1990'erne blev købt af EDB Gruppen, der igen ejes af primært IBM.

Her har EG Data Inform levet et liv i skyggen, mens både overskud og omsætning er steget år for år.

Står for overskuddet

Sidste år stod selskabet således for mere end halvdelen af det samlede overskud i børsnoterede EDB Gruppen. I 2003 var EG Data Inform sammen med EG Utility ene om at hive et overskud hjem til EDB Gruppen.

- Vores overskud er steget 15 år i træk, og det er da en fornuftig strategi at have, men i løbet af de år har vi været inde på mange forskellige forretningsområder, fortæller Christian Jensen.

For seks til syv år siden var EG Data Inform således en af de største aktører på revisor-markedet, men det blev solgt fra til det tidligere Hands. Det skete, fordi Christian Jensen forudså en konsolidering i branchen og et skifte mod standardsoftware.

EG Data Inform A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning80,278,1
Resultat af primær drift (EBIT)22,520,1
Resultat før skat 23,221,6
Resultat16,215,1
Egenkapital27,024,7
Antal ansatte7475
På samme måde blev alle Navision-kunder på et tidspunkt solgt fra til BFC i Herning.

Læger og boliger

I dag har EG Data Inform tre hovedområder og kontorer i både Århus og Ballerup foruden hovedkontoret i Hjørring.

Et af de mest succesfulde områder er software til store boligselskaber, mens også software til læger og vagtlæger samt et driftscenter i Hjørring er med til at sikre et solidt millionoverskud.

Sidste år blev det til et overskud på 16,2 millioner kroner efter skat ud af en omsætning på 80,2 millioner kroner.

På boligområdet står EG Data Inform blandt andet bag det system, som gør det muligt for studerende at skrive sig op til boliger på tværs af boligselskaber i Århus.

Indscanner regninger

- Udgangspunktet var i sin tid, at man skulle betale huslejen, men nu er der også ventelistestyring. På alle områder udvikler det sig, og næsten alting i dag kan foregå over internettet, siger Christian Jensen.

Ud over selvbetjening via nettet er den nyeste udvikling et integreret system til indscanning og styring af papirdokumenter.

- Forestil dig, hvad der kommer af håndværkerregninger til et boligselskab med 30.000 boliger. Der forsøger man at gøre systemerne mindre og mindre papirtunge, fortæller Christian Jensen.

EG Data Inform er i dag den største softwareleverandør til boligselskaber, men satser på at få bedre fat i markedet for privatudlejning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis