Nu er Microsoft klar med sin længeventede Windows 11 2023-opdatering.
Den største nyhed i opdateringen er ifølge det amerikanske tech-medie The Verge, at Microsoft har valgt at droppe Chat-funktionen i Windows og erstatte den med Microsoft Teams.
“Chat er nu Microsoft Teams, og den er nu fastgjort til proceslinjen,” siger John Cabl, der er direktør program management i Windows til The Verge.
Han forklarer, at når åbner Microsoft Teams i den nye opdatering til Windows 11 vil du blive introduceret for som han kalder for en ny “mini kommunikations-oplevelse.
“Den gør det muligt for dig at chatte, møde og oprette grupper, hvor du mødes med andre mennesker for at organisere og dele ideer med blot et enkelt klik eller to,” siger han til mediet
Microsoft tyvstartede
Ifølge The Verge var det oprindeligt planen, at opdatering skulle være en af de største til Windows 11, men Microsoft valgte at tyvstarte og lancerede allerede en række af de planlagte opdateringer – herunder lanceringen af Windows CoPilot – i forbindelse med sidste måneds opdatering.
Microsoft har længe stillet brugerne en ny og opdateret udgave Microsoft Teams i udsigt, der blandt andet vil have et stærkt reduceret ressourceforbrug.
Det kan du læse mere om her: