Artikel top billede

(Foto: Danmarks Tekniske Universitet)

Han har vundet guld i både DM og EM før. Sådan træner Alexander Skovsende til EM i cybersikkerhed - få hans bedste råd

EM i Cybersikkerhed: DM i programmering. De Danske Cybermesterskaber. EM i Cybersikkerhed. Alexander Skovsende kom ind i det digitale konkurrence-miljø for kun tre år siden, og har som en hvirvelvind nedlagt førstepladser én efter én.

Premium Kun for abonnenter
Det får du i artiklen
  • Læs alt om Alexander Skovsende, der for tredje gang er kommet med på det danske cyberlandshold.
  • Se Skovsendes gode råd til, hvordan du kan træne dine cybersikkerhedsevner.
681
3:30 min
Alexander Skovsende nikker og ser på sin holdkammerat, mens de diskuterer noget på skærmene foran sig. Én fyrer en joke af fra den anden side af bordet, og Alexander Skovsende griner, og smider en kommentar tilbage.

Skovsendes blik glider tilbage på sin egen skærm. Smilet forsvinder og nu er både blikket og kropssproget alvorligt og målrettet.

Det er sidste træningsweekend for det danske cyberlandshold inden turen går til Norge, hvor holdet skal konkurrere med over 30 andre lande ved dette års EM i cyber-sikkerhed.

Alexander Skovsende er et navn, som de fleste i cyber-sikkerhedens konkurrencemiljø har hørt. Og det til trods for, at det 22-årige talent ikke har dyrket konkurrence-siden af tech-universet ret længe.