Hvordan navnet ”Naomi Klein” kan forveksles med ”Naomi Wolf” er en af internettets mange gåder. Ikke desto mindre er det præcis det, som er sket. Ikke bare én, men utallige gange.
Forbytningen sker i SoMe-fora og vredladne debat-tråde. Her bliver venstreorienterede Klein, kendt for blandt andet bogen ”No Logo”, forvekslet med sin modpol: Naomi Wolf.
Denne bizarre forvrængning er emnet for Naomi Kleins nye bog. Meget rammende med titlen ”Doppelganger: A Trip into the Mirror World”.
På bundlinjen er de to værdikrigeres syn på verden som nat og dag. Mens Klein er skarpskåret kritiker af alt fra tøjbranchen til Wall Street, er Naomi Wolf vaccinemodstander og konspirationsteoretiker.
Hendes kritik af håndteringen af Covid-19 betød, at hun i 2021 blev smidt af Twitter for at sprede fake news.
Forvekslingen mellem de to kvinder sker både bevidst og ubevist. Takket være AI-generet tekst, trolls og meningsmagere med kløe i tastaturet befinder Naomi Klein sig nogle gange i digitalt selskab, hvor hun mindst har lyst til at være.
Gennem måneder blev Klein synonym med holdninger, som ikke kunne være fjernere fra sandheden. Selv Naomi Kleins læserskare og tilhængere er begyndt at tvivle på, hvad hun egentlig mener og står for.
Som Klein beskriver det i sin bog, er konsekvensen at vi taber meningen med samtalen af syne. Og når indholdet af det, som deles, ikke er faktatjekket, opstår problemerne.
I jagten på at skabe digitale glansbilleder mister vi os selv og vores personlighed, og i sidste ende kan det koste den frie debat og dermed hele demokratiet dyrt, advarer Klein.
Titel: Doppelganger: A Trip into the Mirror World
Forfatter: Naomi Klein