Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Knusende stærk arbejdsstation til de mest krævende opgaver

Dell har fornyet sin stationære arbejdsstationsserie med en kraftig maskine, der drives af den nyeste workstation-cpu fra AMD. Den skulle med lethed klare selv de hårdeste ingeniøropgaver.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tidligere på året lancerede AMD den nye cpu-serie Ryzen Threadripper Pro 5000 WX, der er rettet mod stationære arbejdsstationer. Denne kraftige chip – som du ikke selv kan gå ud og købe – har Dell puttet i sin nye stationære arbejdsstation Precision 7865 Tower. Resultatet er en sand muskelmaskine, som kværner sig igennem selv de tungeste arbejdsopgaver.

Nyt er det også, at Dell Precision 7865 Tower kommer med et helt kabinetdesign, som er opbygget med et sekskantet udluftningsmønster, hvilket giver dedikerede luftkanaler til de vigtigste komponenter. Designet forbedrer desuden både pc’ens termiske effektivitet, men også akustikken, så medarbejdere kan fokusere på deres arbejde, forklarer Dell.

Mindre kabinet

Derudover er kabinettet 14 procent mindre end på Dell Precision 7820 Tower. Workstationen har både USB Type-C- og USB A-porte, der er placeret forrest på enheden, samt håndtag, som skal gøre det let at flytte computeren.

Takket være det nye design er det desuden nemt at få adgang til enheden både foran og fra siden, hvilket gavner service og opgraderinger.

Hidsige specifikationer

Med Dell Optimizer for Precision-software anvender systemet desuden kunstig intelligens til at lære brugerens arbejdsstil at kende, hvilket forbedrer applikationernes ydelse helt automatisk, lover Dell.

Dell Precision 7865 Tower har op til 64 CPU-kerner, op til 56 TB lagerplads, valgfri Thunderbolt 3, op til 1 TB DDR4 ECC-hukommelse med RMT Pro samt en lang række af professionelle grafikmuligheder, herunder op til 32 GB AMD Radeon Pro W6800 eller op til 48 GB Nvidia RTX A6000-grafik.

Pris og lancering i løbet af sommeren

Det er kort sagt en maskine for ingeniører, arkitekter og andre med behov for bomstærk regnekapacitet til branchespecifikke programmer.

Dell Precision 7865 Tower kommer i handlen på et tidspunkt i sommerperioden, og til den tid vil Dell annoncere prisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere