Selv om man svæver lydløst igennem bybilledet på det rullende luksustæppe i Mercedes eldrevne EQS-elbil, kører man ikke ubemærket afsted.
Mercedes’ stærkeste, dyreste og mest avancerede elbil hedder EQS 580, og den har jeg haft fornøjelsen af at stifte bekendtskab med på både korte og lange ture over en lille uge.
Med den fik jeg en forsmag på fremtiden - både hos Mercedes, men også for biler generelt.
Fløjet ind fra fremtiden
Mercedes har med al tydelighed ønsket at give et futuristisk indtryk med deres eldrevne luksuskaret.
Mens den sædvanlige S-klasse er den naturlige fortsættelse af Mercedes bil-design, har EQS et rumskibslignende ydre, der ikke minder om noget andet på fire hjul.
Nuvel, på sin vis er formen alene dikteret af et ønske om at gøre bilen så vindglat som mulig – hvilket den skam også er ved at sætte rekord i aerodynamisk modstandskoefficient: Blot 0,20 og fire procent lavere end den tidligere rekordholder, Teslas Model S og dets mere traditionelle udseende.
Resultatet skiller dog vandene. Man kan enten blive forført af det futuristiske rumskibs-ydre eller vrænge på næsen af ydret, som ligner noget, der har stået for længe i solen.
Efter nogen tid med bilen har jeg bevæget mig fra den anden til den første lejr.
Rumskib inde som ude
EQS’ aparte udseende er ikke forbeholdt det ydre, men afspejles inde i bilen, hvor frontens ’mono-brow’ lever videre i en konsol, hvor både instrumentbræt, infotainment samt en ekstra infotainment til passageren er samlet i et buet stykke glas.
Disse er til sidst afsluttet af nogle massive friskluftsdyser med duft-funktion både over og på siderne.
Imponerende ser det ud, om end funktionaliteten i hverdagen er lidt tvivlsom.
Hele skærmopbygningen er sat i en vinkel, der desværre let fanger himlens genskin, hvilket går ud over læsbarheden.
Her er desuden ingen fysiske knapper, hvorfor alt skal betjenes enten ved stemmen, eller via de ugidelige, pianolak-belagte multifunktionsknapper, som du finder ved rattet og mellem konsollens to stuverum.
Passagerskærmen er ikke en uinteressant opgradering, da det giver passageren sin helt egen skærm med indbygget browser og infotainment-funktioner at adsprede sig med under kørslen.
Nuvel, man kunne indvende, at en iPad ville være lige så egnet til formålet – men det ville jo ikke afgive det samme imponerende indtryk.
Komfort ved alle sæder
Hvad der henrykker, er selve bilens komfortable egenskaber. Elektrificerede drivlinje er som skræddersyet til luksusbiler, da styrke og moment mødes i stille, vibrationsfrie omgivelser.
En EQS skal derfor ikke bekymre sig om at dæmpe en eller anden seks eller otte-cylindret maskineri op foran, hvor flere tusinde eksplosioner foregår i minuttet.
EQS er dog ikke lydløs, da bilen i stedet afgiver en kunstig lyd, der fingerer en form for maskineri og let overdøver den lette hvinen fra elmotorerne.
Slår man bilen over i ’Sport’ får man endda en kunstig brummen med i kabinelyden, som om ikke andet giver indtrykket af potens og fart.
Selv siddepositionen er mere klemt, end hvad man ville forvente af 5,3 meter luksuslimousine. Den brede konsol deler forsæderne i hver sin bås, som giver et tæt og sportsligt indtryk.
Komforten er selvfølgeligt højt prioriteret her.
Så snart ens nakke møder den bløde tillægspude ved nakkestøtten, er man klar over, at man her sidder i noget særligt.
Og så kan man ellers dykke ned i de mange komfortindstillinger. ’Ambiente’-belysning sætter stemning på kabinen, men er hurtig glemt medmindre man er typen der ynder at bruge hele farvepaletten i en Hue-anlæg derhjemme.
Selve sæderne byder på varme, kulde samt forskellige massageprogrammer, der udnytter varme og hvad der føles som små smølfehænder, til at bokse ens rygs myoser på plads.
Mercedes har dog overset noget, som min sidste testbil, den ydmyge Hyundai Ioniq 5, brillerede med.
Her kunne sæderne lænes tilbage i en business-class agtig soveindstilling, hvor der tilmed var støtte til ens læg. Et glimrende sted at tage en lur, noget man som elbilsfører kan få glæde af ved et ladestop.
Noget andet Mercedes har overset, er benplads til bagsædepassagererne. Der er selvfølgeligt rigeligt af den.
Men et køretøj med så meget CEO- og ministerbilspotentiale som EQS bør have fyrsteligt med plads ved den anden sæderække.
Her kunne der igen læres noget af Ioniq 5, som både tilbød mere plads og mere justerbare bagsæder.
Tilgengæld er der givet bagerst,hvor en hatchback-åbning og et kilometerlangt bagagerum giver plads til alle de golfkøller og kufferter som den administrerende direktør kunne tænke sig.
Teknologisk vidunder in spe
EQS er med al sandsynlighed den mest avancerede bil, som man finder på denne side af Atlanten.
Eksempelvis er det den første bil, som vi får at se køre autonomt omkring de europæiske veje. Bilen er godkendt til såkaldt ’level 3’ autonomi, som betyder, at du vil kunne fjerne hænderne fra rattet og blikket vejbanen, når ellers køreforholdende er til det.
Hvad betyder det i praksis? I første ombæring gør det, at du vil kunne glo lidt Netflix eller tjekke mails, mens bilen kører dig omkring på udvalgte strækninger ved bestemte forhold.
Fra sommeren bliver systemerne tilgængelige ved udvalgte dele af de tyske autobahns, men blot ved hastigheder under 60 kilometer i timen – altså ved køkørsel.
Hvor, hvornår og hvorvidt det kommer til de danske motorveje eller landeveje, kan der kun gisnes om i øjeblikket.
Jeg har dog mine betænkeligheder, for selvom Mercedes EQS har pladen fuld, når det gælder sensorer, bliver den oftere snydt end hvad godt er.
På bare en uge med bilen er det blevet til en enkel farlig situation, hvor det højteknologiske vidunder blev snydt af en forankørende dieselhakkers voldsomme røgudvikling ved et lyskryds. Den troede røgskyen var noget der skulle undgås og klodsede bremserne i. Jeg priser mig lykkelig over at gutten bag mig var vågen, nåede at bremse og altså ikke fik krøllet min 1,8 millioner dyre el-karet.
Vi er med al sandsynlighed langt fra at være køreklar med noget der kan køre selv i bytrafikken, når utilregneligheden fra fodgængere på el-løbehjul, Wolt-bude og travle håndværkere øger kompleksiteten betragteligt.
Men man kan håbe på, at vi kun er nogle få software-opdateringer fra, at EQS ville kunne klare sig mere autonomt i mere overskuelige forhold såsom almen motorvejstrafik.
Glimrende køremaskine
Men når nu Mercedes EQS’ selvkørende evner ikke er klar til primetime endnu, kan man fornøje sig med, at dagens model er en 580’er, altså den med motorer på både for- og bagaksel, der tilsammen leverer 523 elektriske heste.
Nok til at eksekvere 0-100 disciplinen på 4,3 sekunder.
De mange kræfter leveres yderst ubesværet og lineært, hvilket giver et eminent indtryk af kontrol, selvom man altid er blot få sekunder fra at få konfiskeret bilen for vanvidskørsel.
Bilen føles faktisk mere let på tå, end hvad det kæmpemæssige korpus får en til at frygte, særligt i sportsindstillingen.
Swiper du tilbage til komfort- eller øko-indstillingerne, vil du bemærke Mercedes’ ingeniører er lykkedes med den umiddelbart umulige tjans det er at stabilisere de over 2.696 kilo dødvægt en EQS har. Ujævnheder, brosten og andre bump pløjes der over i nærmest ubemærkethed.
Elektrisk ener
EQS’ har endnu et trumfkort, som de fleste elbilsejere vil kigge misundeligt efter.
Her bydes på 108 kWh batteri – det største i nogen privatbil nogensinde.
Det svarer til rigtig mange elektroner, som Mercedes her formår at omsætte til en vild rækkevidde på 648 kilometer. Vælger du EQS 450 modellen med den ’lille’ motor på 333 hestekræfter, kan du endda opnå en rekordrækkevidde på 770 kilometer. På papiret nok til at køre fra Storkøbenhavn til Amsterdam i et hug.
I virkelighedens verden barberer kølige vejrforhold, motorvejskørsel og klimaanlægget en stor luns af den teoretiske rækkevidde. Men mindst 400 til 500 kilometer kan du regne med under de fleste forhold, mens du nok børe kun regne med 50 kilometer yderligere i 450-varianten.
Forsmag på fremtiden - snart?
Da jeg indledte min test af EQS, var det egentlig med en hvis portion forudindtaghed. Jeg forventede en elektrisk version af Mercedes S-klasse.
I realiteten er EQS en lidt anden størrelse.
Dimensionerne er naturligvis de samme, men indvendigt får man en lidt mere kompakt og tæt oplevelse, som når man taget et formsyet jakkesæt på.
Komforten og køreevnerne er dog i en liga over -alene af den grund, at EQS kan være helt og aldeles lydfri, mens elmotorerne leverer kræfter og moment i overflod.
Hvad der kan skuffe lidt, er alt det som Mercedes EQS futuristiske udseende lover, men ikke helt indfrier.
Et rumskibs-look inde som ude forpligter, men dækker kun over, at EQS endnu ikke har de selvkørende evner og assistenter der skal til, for at indfri de forventninger, som udseender giver. Men det kan være, at EQS blot er den rette software-opdatering fra at indfri det løfte.