Artikel top billede

Ny politisk tele-aftale i hus: 98 procent af alle adresser skal have gigabit-hastigheder inden 2025

Inden 2025 skal 98 procent af alle danske adresser være forsynet med gigabit-hastigheder. Sådan lyder ambitionen i en ny telepolitisk aftale, der fungerer som tillæg til teleforliget fra 2018.

Inden vi når 2025 skal 98 procent af alle danske adresser være dækket ind med gigabit-forbindelser.

Sådan lyder ambitionen i den nye telepolitiske aftale, der tirsdag aften er faldet plads mellem de samme politiske partier, der stod bag teleforliget fra 2018.

"Hvad enten vi taler borgere eller virksomheder er adgang til hurtigt, velfungerende internet fuldstændigt afgørende i vores hverdag. Jeg er glad for, at vi med denne aftale har stadfæstet rammerne for den fortsatte udrulning af digital infrastruktur. Det er velfungerende rammer og en ambitiøs branche, der har gjort Danmark til digital europamester, og vores ambition er at fastholde den position”, siger klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Bag aftalen står regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Senest Danmark fik en bredbåndsmålsætning var tilbage i 2010, hvor den daværende VK-regering lancerede ambitionen om 100 Mbit/s til alle i 2020. Den nuværende aftale bekræfter ligeledes det mål.

Dansk Erhverv: Bliver svært at nå

Den nye aftale fungerer i høj grad som et supplement til teleforliget fra 2018. Flere daværende målsætninger er derved blevet bekræftet. Det handler blandt andet om en markedsbaseret udrulning og teknologineutral regulering.

Det nye ved denne aftale er, at man nu skal understøtte den grønne udvikling.

Samtidig skal 98 procent af alle landets bolig- og virksomhedsadresser være dækket med en infrastruktur, der kan levere 1 gigabit/s i downloadhastigheder i 2025.

De resterende to procent skal have adgang til minimum 100/30 mbit/s, lyder det.

Aftalen har ligeledes til hensigt at forbedre branchens rammevilkår og investeringslyst.

Men fra Dansk Erhverv mener man, at det er uklart, hvilke initiativer, der skal give den ønskede vitaminindsprøjtning udrulning af højhastighedsbredbånd.

"Overordnet er der både gode hensigter og tiltag i teleaftalen, der anerkender den fundamentale betydning af en god bredbånds- og mobildækning for et højt digitaliseret samfund som Danmark. Men det bliver vanskeligt at nå de tårnhøje ambitionerne om, at 98 procent af borgerne og virksomhederne skal have adgang til de ekstremt hurtige gigabitforbindelser i 2025,” siger Poul Noer, fagchef for telepolitik i Dansk Erhverv, i en meddelelse til Computerworld.

Mette Lundberg, direktør for kommuniation og politik hos IT-Branchen, hæfter sig især ved de nye grønne dimensioner i teleaftalen.

"Danmarks fremragende teleinfrastruktur er en kolossal styrke for erhvervslivet og samfundet, der står midt i en omfattende digital transformation. Men det er også godt, at telepolitikken nu får en grøn dimension. Vi foreslår blandt andet at gennemføre anbefalingerne fra klimapartnerskabet for service, it og rådgivning om at bruge data, IoT og kunstig intelligens som driver af den grønne omstilling.” siger hun, og tilføjer, at anbefalingerne blev afleveret for to år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere