IBM: Norden er blandt de bedste markeder

IBM har skruen i vandet og ser lyst på fremtiden. Selskabet forventer, at 2004 bliver det bedste år siden 2000. Også herhjemme går det godt. IBM Danmarks administrerende direktør, Lars Mikkelgaard, melder om stigende investeringslyst blandt de danske kunder.

IBM i Danmark og resten af Norden viser vejen frem i Europa, der gav fald for selskabet på de store markeder i Storbritannien, Frankrig, Italien og Tyskland.

Salgsudviklingen i Europa generelt var nærmest flad i tredje kvartal sammenlignet med året før og helt uden fordele i valutakursudviklingen, oplyser IBM.

Selskabet forklarer udviklingen med, at nogle markeder fortsat halter efter i den økonomiske genopretning.

Fremgang i flere områder

- Inden for EMEA steg salget i Østeuropa, de nordiske lande og Spanien, bemærker IBM's finanschef, Mark Loughridge.

Det er kun fra hovedkontoret i Armonk, New York, at cheferne må udtale sig om regnskabet.

Administrerende direktør for IBM Danmark, Lars Mikkelgaard, drister sig dog til at melde om god investeringslyst blandt selskabets nordiske kunder.

-Vi oplever en spirende investeringslyst herhjemme. Det er der ingen tvivl om. Vi ser optimisme, og vi ser mere interesse. Det er ikke kun for at konsolidere it-siden, men for at fokusere på nye områder, hvor man investerer i vækst, siger Lars Mikkelgaard.

USA & Asien trækheste

På globalt plan er Europa ikke den bærende kraft i selskabets resultat i tredje kvartal.

Stigningen blev især hentet på markederne i Asien og Amerika, hvor USA stod for den stærkeste vækst i tre år.

Mark Loughridge forventer, at de globale investeringer i it vil stige fire til fem procent i år, som han kalder "det bedste siden 2000".

IBM har især haft glæde af øget investeringslyst fra finans- og telekommunikationsvirksomheder.

IBM's nettoresultat steg en procent i tredje kvartal til knap 11 milliarder kroner sammenlignet med samme kvartal sidste år. Resultat var tynget ned af en udbetaling på næsten to milliarder kroner til et forlig i et søgsmål om nogle pensionsaftaler.

På produktsiden har det været serversalget, der har trukket IBM frem. Salget i tredje kvartal steg ni procent til 141 milliarder kroner.

Samlet var tallene lidt bedre end investorerne havde regnet med, og det smitter positivt af på selskabets aktiekurs.

Der var ellers nervøsitet blandt investorerne, efter at selskabet i september mistede de sidste fem år af en kæmpe outsourcing-kontrakt til en værdi af 30 milliarder kroner med finanshuset JP Morgan Chase & Co.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere