Konkursramte Bluetags: Intet marked til os

Nordjyske Bluetags, som i sidste måned måtte dreje nøglen om, var for tidligt ude med sit produkt til overvågning af børn i forlystelsesparker. Parkerne mener ifølge den tidligere direktør nemlig ikke, at der er et behov og vil ikke signalere, at børn kan blive væk hos dem. Bluetags-konkurrenten Kidspotter melder dog om stor interesse.

Nordjyske Bluetags overvågningssystem til forlystelsesparker tabte på karrusellerne uden at tjene nok på gyngerne.

Produktet vandt trods en ordre i Tivoli i København aldrig ordentligt indpas hos forlystelsesparkerne, som ikke udviste den store interesse. Det fik i slutningen af september Bluetags til at gå konkurs.

- Vi udviklede et produkt til sporing af børn i forlystelsesparker, og efter at have gennemtrawlet hele markedet må vi konstatere, at der på nuværende tidspunkt ikke er brug for den løsning. Det er årsagen til, at vi er gået konkurs, siger Bluetags direktør Jens Ole Østergaard.

Ingen farlige skilte

Forlystelsesparkerne vil ifølge Jens Ole Østergaard ikke skilte med, at der er risiko for, at børn kan blive væk fra deres forældre. Samtidig anser parkerne ikke børnesporing for deres væsentligste forretningsområde.

- Markedsundersøgelser blandt brugerne viser, at der er et behov, men parkerne er åbenbart ikke af samme indstilling. Et af argumenterne har været, at produktet indirekte signalerer, at parken ikke er sikker. Det er ikke trendy, at have sådan et system. Men det kan man jo så håbe, at det bliver, siger Jens Ole Østergaard.

Hvor markedet ikke har været bæredygtigt nok til at holde Bluetags i live, så melder konkurrenten Kidspotter om glæde ved tilværelsen.

- Vi har oplevet meget stor interesse, siger administrerende direktør, Peter Møller.

Bredere platform

Han mener, at Kidspotters produkt er baseret på en bredere platform end Bluetags, og derfor mere interessant for forlystelsesparkerne.

Desuden kan den teknologi, som benyttes til Kidspotter, finde de forsvundne unger med større præcision, forklarer han.

- Kidspotter er blot et produkt i en palette, der blandt andet indeholder konkurrencer, skattejagt, sms-marketing og interaktive spil. Derudover kan det bruges som analyseværktøj til at se hvordan gæsterne benytter parken, siger Peter Møller.

I dag er Kidspotter lanceret i Legoland, men Peter Møller oplyser, at det er solgt til flere parker. Han vil dog ikke ud med hvilke, da parkerne informerer om nye tiltag på specifikke datoer hvert år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere