Traditionelt har det været enten eller: Enten har du hurtig adgang til lidt lagerplads på din egen maskine - eller også har du langsom adgang til meget lagerplads via et netværksdrev.
Langsom er måske så meget sagt, men en moderne NAS-enhed kan snildt levere læse- og skrivehastigheder, der overstiger de 100-110 megabyte i sekundet som en traditionel 1 gigabit netværksforbindelse kan håndtere.
Heldigvis er priserne for komponenter til det væsentligt hurtigere 10 gigabit ethernet, kaldet 10 GbE, faldet de seneste par år.
Og samtidig er 10 GbE blevet standard i en række af de professionelle NAS-enheder, som lader dig opbevare data lokalt.
Det kan for eksempel være, at man som denne tester opbevarer store mængder af lyd-, billed- og videofiler, som det ikke er praktisk at have på en lokal maskine.
Udfordringen er, at de skal kunne tilgås fra forskellige maskiner, men samtidig er de traditionelle ethernet-hastigheder en udfordring, når der skal arbejdes med videofiler i 4K, der hurtigt fylder fire til fem gigabyte.
Her virker en opgradering til 10 GbE oplagt.
Men hvad kan du reelt forvente dig? Og hvad koster det at komme i gang med en, teoretisk, 10-dobling af din netværkshastighed?
For at svare på det spørgsmål har vi med venlig hjælp fra Qnap og Toshiba testet et setup, som kunne være typisk for brugere, der har behov for meget data i høj hastighed – men som samtidig kan deles med andre på netværket.
Vores setup består derfor af følgende komponenter:
Qnap TVS-672XT NAS-enhed med plads til seks SATA-harddiske. Hjertet i operationen kommer med indbygget 8. generations Intel Core i3 processor, otte gigabyte ram og et 10 GbE netværksstik samt to 1 GbE-stik. Du kan desuden udvide den med ekstra PCI-kort - og så er der plads til to NVMe SSD-diske, der kan bruges som cache. Enheden koster cirka 15.000 kroner inklusive moms.
LAN-10G2T-X550 netværkskort til PCI med to 10 GbE-netværkstik. Et lavprofilkort med en lille blæser, som sikrer, at vores lokale maskine kan matche de høje hastigheder. Mindre kan gøre det, men dette kort koster cirka 3.500 kroner inklusive moms.
QNAP QSW-M2108-2C Switch. Vores eksisterende switch kan kun svinge sig op til 1 GbE, så en ny var nødvendig. Mange 10 GbE-porte betyder, at prisen hurtigt løber op. Denne switch har blot 10 GbE-stik, men det var nok til vores testformål. Prisen er cirka 2.300 kroner inklusive moms.
Toshiba NAS N-drev i forskellige størrelser. Ultimativt besluttede vi os for seks SATA-diske med 4 TB kapacitet, som vi satte op i RAID 10. Det efterlader i alt knapt 12 TB lagerplads med et rimeligt sikkerhedsniveau. Cirka 800 kroner stykket, eller 4.800 kroner i alt inklusive moms.
Kingston 240 GB NVMe SSD-drev. Vi satte to af disse diske i NAS-drevet for at prøve cache samt QNAPs Qtier-funktion, som automatisk kan flytte hyppigt anvendt data til SSD-lageret. Systemer sætter selv diskene som RAID 1, så den samlede plads er lidt over 230 GB. Samlet pris er cirka 500 kroner inklusive moms.
Vores testsystem giver altså adgang til 12 TB data i RAID 10 (24 TB i ren kapacitet) med 230 GB ekstra SSD-lager via 10 GbE-netværkskomponenter til samlet pris på lidt over 26.100 kroner inklusive moms.
Fem til ti gange højere hastighed
Hvad giver den investering dig så?
For at svare på testens første spørgsmål, så giver udstyret adgang til data i en god hastighed.
Vi matchede NAS-opsætningen til en AMD 5800X-baseret maskine med WD's lynhurtige NVMe PCIe 4.0 SSD-drev for at sikre os mod flaskehalse.
I vores test svingede hastigheden ved læse- og skriveopgaver af større filer mellem 500 og 1.020 megabyte i sekundet.
Det er tæt på den teoretiske maksimale hastighed, også selv om vi brugte husets allerede eksisterende CAT 5e-kabler.
Bedre kabler og rene SSD-drev i NAS-maskinen kunne måske give lidt bedre ydelse, men det vil i bedste fald nok være marginalt.
I vores øjne er det dog stadig ret tilfredsstillende, for det er mellem fem og ti gange hurtigere end det, som vi normalt trækker via tilsvarende NAS-opsætninger via 1 GbE.
Til sammenligning topper hastigheden ud ved 500 megabyte i sekundet, når de samme filer skal flyttes til og fra en SATA-monteret SSD-disk monteret internt i testmaskinen.
Vi testede to gange for at få hastigheden tilpasset vores brug af TVS-672XT.
Første opsætning var med seks SATA-diske i RAID 10 og to SSD-diske sat op med Qnaps såkaldte Qtier-løsning.
Den fungerer ved at tage de hyppigt anvendte data over på to NVMe-diske i RAID 1.
Det er smart, hvis du ofte tilgår de samme data, men for os betød det, at hastigheden typisk lå mellem 400 og 700 megabyte i sekundet, fordi vi sjældent ramte Qtier-filerne.
Heldigvis er det nemt at nedlægge sin Qtier-opsætning og automatisk migrere data over på de seks traditionelle diske.
Og efter nogle få minutter var de to SSD-diske i stedet klar som en RAID 1-baseret 220 GB ren læse- og skrive cache.
Det var ikke overraskende den løsning, som med vores få brugere og relativt lav-intensive brug af NAS-systemet gav den bedste hastighed - med målte overførsler på mellem 500 og 1.020 megabyte i sekundet.
Ud over de mere teoretiske målinger, så har vi igennem et par uger anvendt netværksdrevet sammen med Adobe Premiere og Lightroom.
Begge programmer er især glade for meget ram - men kan også redigeringsfasen være meget tunge at danse med, hvis rå-data er placeret på langsomme diske.
Derfor har vi tidligere primært arbejdet med lokale filer i Lightroom for bagefter at flytte data tilbage til netværksdrevet manuelt.
Men med 10 GbE er det ikke længere nødvendigt.
Meget mere end hastighed
Er man, som denne tester, vokset op med båndstationer på C64 og det vilde skift fra 286- over 386- til 486-processoren, så jagter man altid lidt mere hastighed.
Men i dette tilfælde giver anvendelsen af et moderne NAS-drev som TVS-672XT en hel del flere muligheder.
Først og fremmest er maskiner fra de to markedsledere Synology og her Qnap enormt nemme at sætte op: Diskene klikkes direkte i rammerne og skubbes ind på plads, webinterfacet er nemt at tilgå og meget genkendeligt hvis bare man har rodet med et NAS engang før og opdatering og installation foregår via guides, der sikrer at du ikke farer for meget vild i de mange muligheder.
Samtidig benytter Qnap sig af en ret omfattende app store, som lader dig installere programmer til alt mellem og jord.
Du kan for eksempel sætte NAS-maskinen op som udviklingsstation, sikkerhedskopi, omdrejningscenteret for dine virtuelle maskiner eller som klon af en anden lagertjeneste-– inklusiv cloud-løsninger.
Udvid med PCIe-kort direkte i NAS-enheden
I TVS-672XT er der derfor et PCIe slot, som lader dig sætte ekstra M2-diske i via PCIe, et ekstra netværkskort eller et grafikkort, der kan speede de virtuelle maskiner op direkte i maskinen sådan, at det kan tilpasses til det behov, som du måtte have.
I vores test har vi blandt andet sat Qnap TVS-672XT op til at tage en kontinuerlig lokal kopi af en dropbox-konto med 200 gigabyte data samt via det medfølgende Qsync-program opsat en konstant spejling mellem en lokal maskines to terabyte billedlager og en folder på netværksdrevet.
Derudover fungerer maskinen som printserver, FTP-server og et par andre tjenester, der gør det nemt at samle det lille hjemmekontor.
Og samtidig er oplevelsen, at vi kun har skrabet i overfladen af, hvad et moderne NAS kan.
Faktisk er en af vores få kritikpunkter af Qnaps komplette løsning, at det er næsten for komplet.
For de mange indstillinger og de mange ekstra programmer kan blive uoverskuelige.
Her kunne Qnap godt tilbyde en række prædefinerede roller for NAS-maskinen, hvor du bliver taget i hånden og får åbnet og lukket for de relevante tjenester.
Det er derfor vores anbefaling, at du sætter tid af til at orientere dig i systemerne, før du flytter dine kritiske data over på drevene, eller kaster dig ud i at åbne for alverdens porte og tjenester ud mod internettet.
Også selv om Qnap er rimeligt god til at inkludere danske hjælpetekster til praktisk talt alle avancerede funktioner i systemet - men som bekendt er intet system sikret mod en bruger, der insisterer på at lave en fejl 40.
Konklusion: Svært at undvære
Med det sagt så er det tydeligt at mærke, at der er mange års erfaringer bag både TVS-672XT og Qnaps andre produkter.
Både Qnap og ærkekonkurrenten Synology har rigtigt mange NAS-enheder på erfaringskontoen og har efterhånden fået skabt stabile og meget meget kapable udstyr, som samtidig understøttes med hyppige softwareopdateringer - også mange år efter produktet er udgået af produktion.
Det var også tilfældet med det udstyr som Qnap stillede til rådighed til denne test, som flere gange under testen modtog opdateringer til både software og firmware.
Testen viste desuden, at du selv med en begrænset investering i almindelige SATA-baserede 7.200 rpm harddiske og en billig NVMe SSD-cache kan opnå betragtelige gevinster på netværkshastigheden.
Det kræver dog en investering i netværkskort og switche, men står du alligevel over for at skulle investere i et NAS-maskine, så vil vi anbefale, at du overvejer en model, der understøtter 10 GbE.
For det gør alt andet lige data mere anvendeligt, når det ikke skal suges gennem et sugerør med 80 til 100 megabyte i sekundet.
I alt løber investeringerne her i testen op i 26.100 kroner inklusiv moms med (gen)brug af de eksisterende CAT 5e-kabler.
Det er lidt over 11 kroner per gigabyte.
Til sammenligning kunne du også købe to 12 TB diske fra Toshiba til en samlet pris på 4.800 kroner - eller cirka to kroner per gigabyte. Selvfølgelig uden nogen former for redundans eller alle de muligheder, som et moderne NAS som Qnap TVS-672XT kommer med.
Det er en væsentlig forskel.
I vores optik er 10 GbE-kapabiliteten en investering i infrastruktur.
Og derfor kan du, hvis behovet opstår, koble flere enheder på det eksisterende 10 GbE-netværk uden at skulle investere nævneværdigt mere.
Samtidig kan du nok også skære nogle tusinder kroner af prisen med et andet netkort og et lidt mindre NAS - men det var ikke målet her. Målet var funktioner og hastighed - og det opnåede vi.
Vi får svært ved at gå tilbage til 1 GbE igen.