Artikel top billede

Nyt kæmpe søgsmål mod Google: “Vores søgefunktion risikerer at blive fyldt med digitale mellemmænd”

Det formelig vælter ind med nye søgsmål mod Google i USA. Nu går 38 amerikanske stater efter at stække Googles bestræbelser på at dominere søgninger i biler, smart-tv og højttalere.

Der bliver travlt i Googles legal department hen over julen, må man formode. I hvert fald er det i denne tid nærmest en triviel forteelse, at amerikanske myndigheder, EU med Vestager i spidsen og andre hiver techgiganten i retten.

Det nyeste søgsmål, som 38 amerikanske delstater offentliggjorde torsdag 17. december, går ifølge BBC efter at stække Googles forsøg på at dominere søgefunktionerne i biler, i smart-tv og stemmestyrede højttalere. På samme måde, som Google dominerer søgning på smartphones.

Google har beskyttet sit monopol på søgninger, udelukket konkurrenter og har nægtet forbrugerne fordelene ved at kunne vælge mellem konkurrerende tilbud, lyder det fra Colorados statsadvokat Phil Weiser, som leder arbejdet med de 38 staters søgsmål.

Google modsvar er - ikke overraskende - at sagsøgerne risikerer at forringe Googles søgefunktion til skade for forbrugerne.

“Vi er klar over, at det er vigtigt at holde nøje øje med store virksomheder, og vi er klar til at svare for os. Men dette søgsmål går efter at redesigne vores søgemaskine på en måde, som frafrøver amerikanere nyttig information, og som vil gå ud over virksomheders muligheder for at komme i direkte kontakt med kunderne”, siger Google's chef for ‘economic policy’, Adam Cohen.

Han tilføjer, at der er alternativer til Google som Amazon, Expedia og Tripadvisor.

“Dette søgsmål vil ændre designet af Google Search på en måde, så vi bliver tvunget til at promovere online-mellemmænd i stedet for at skabe en direkte forbindelse mellem kunde og virksomhed”, siger han ifølge BBC.

Det føderale amerikanske justitsministerium lancerede et lignende søgsmål mod Google så sent som i oktober i år.

Onsdag i denne uge lancerede 10 amerikanske delstater et søgsmål mod Google med beskyldninger om konkurrenceforvridende annonceringsteknikker - deriblandt anklager om, at Google har indgået en aftale med Facebook om at manipulere de såkaldte online-annoncerings-auktioner.

Det kan du læse mere om her

10 amerikanske stater sagsøger Google: Anklages for at misbruge sin magt på annoncemarkedet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.