Artikel top billede

Salg af iPhone styrtdykker: Men Apple ser ud til at finde nye veje

Seneste kvartalsregnskab fra Apple viser, at tech-giganten finder nye veje til indtjeningen, mens iPhone-salget svigter.

Apples nyeste kvartalsregnskab er grum læsning for selskabets smartphone-afdeling, som må indkassere et minus på 17 procent i omsætning i forhold til samme periode sidste år.

Det svarer til en omsætning på 31 milliarder dollar, svarende til godt 206 milliarder kroner.

Det er en anelse mere, end hvad analytikere havde forudsagt efter et svært år med patentsager, handelskrig og nedjusteringer i produktionen i et mættet smartphone-marked, skriver Bloomberg.

Mac-salget har også været i modvind med fem procent lavere omsætning i forhold til sidste år.

Anderledes ser det ud med Apples salg af iPads samt selskabets wearable-, home- og tilbehørsafdeling, som leverer vækstrater på henholdsvis 22 og 30 procent.

Fortsætter de takter, vil de to afdelinger hver stå for en større omsætning end Mac-forretningen.

Et vigtigt nøgletal i Apples-regnskab var væksten i selskabets serviceafdeling, som spås til at blive en af tech-gigantens helt store vækstakser.

Denne forretning stod for en omsætning på 11,45 milliarder dollar – en ny rekord for afdelingen svarende til en vækst på 25 procent.

Samlet set svarer det til en omsætning på 54,77 milliarder dollar for regnskabsperioden. Det er et fald på fem procent i forhold til samme periode sidste år.

Læs også: Apple og Qualcomm indgår forlig i kæmpestrid: Apple føjer sig og indvilger i at betale - nu er vejen banet for 5G-iPhone

Børsmarkederne belønner Apple

Overordnet set leverer tech-giganten dog et regnskab, som mere end tilfredsstiller børsmarkedet, der kvitterer ved at give aktiekursen et løft på næsten fem procent.

Selskabet oplyser, at næste målsætning bliver en omsætning på mellem 52,5 og 54,5 milliarder dollar, hvor der tidligere blevet peget på 52,2 milliarder dollar. Det svarer til knap 350 milliarder kroner.

Dermed bryder Apple med 21 måneders nedtur for selskabet, hvor selskabet i en periode havde mistet over 40 procent af sin værdi.

Apples margener har dog ikke været synderligt berørt med udsigt til en margin på mellem 37 og 38 procent i næste regnskab.

Se også: Her er Apples længe ventede streaming-satsning: Apple TV+ og Channels




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere