Artikel top billede

Mærsk-fond investerer trecifret millionbeløb i dansk robotforskning: Nu skal dansk universitet opføre topmoderne forskningsfaciliter

A.P. Møller Fonden giver nu et økonomisk boost til den fynske robotklynge. Fonden har netop doneret 100 millioner kroner til robotforskning på Syddansk Universitet.

Syddansk Universitet (SDU) har netop modtaget en donation på 100 millioner kroner til robotforskning fra A.P. Møller Fonden

Det oplyser SDU i en pressemeddelelse.

Den store donation skal bruges til udvidelse af SDU’s faciliter til robotforskning i Odense, og i 2022 forventer universitets således, at en ny topmoderne bygning vil stå klar til brug.

”Vi er meget taknemmelige for donationen, som kommer til at styrke robotforskningen betydeligt. Robotområdet er allerede i dag på allerhøjeste internationale niveau, og med den store donation kan universitetet opføre en ny bygning til området,” siger bestyrelsesformand for SDU Niels Thorborg ifølge pressemeddelelsen.

Læs også: I 2008 ramte Universal Robot bunden af pengekassen: I dag har virksomheden indledt et fynsk vækstmirakel

Skal understøtte fynsk robot-mirakel

Investeringen kan dermed være med til at understøtte udviklingen i den såkaldte robotklynge, der har etableret sig i Odense-området.

Roboteventyret startede ifølge SDU på universitetet helt tilbage i 1980’erne, hvor netop A.P. Møller Mærsk, der stod bag det fynske skibsværft Lindø Værftet, indgik et samarbejde med universitet om at udvikle nye automatiserede produktionsteknologier.

Gennem de seneste år har den store motor bag robotklyngen været den danske robotsucces Universal Robotics, men efterfølgende har en række andre danske robotselskaber også etableret sig på Fyn. I dag omfatter klyngen ifølge SDU 120 virksomheder.

“Robotmiljøet i Odense ligger i den absolutte internationale top. Jeg vurderer, at vi globalt set er i top 5, og selv i Tokyo har de nu fået øjnene op for, at der sker noget interessant i Odense,” sagde Esben Østergaard, der er medstifter af Universal Robots, til Computerworld for lige knap et år siden.

Læs også: Danske robotvirksomheder skal skynde sig: Har et kort vindue til at ramme Kina




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere