Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Brugerne vender ryggen til Microsofts browsere: Markedsandel nu på laveste niveau siden 1990’erne

Brugerne fortsætter med at vende ryggen til Microsofts browsere, Internet Explorer og Edge, hvis markedsandel nu er på laveste niveau, siden internettet-alderen tog sin begyndelse.

Verdens internet-brugere fortsætter med at vende ryggen til Microsoft to browsere, Internet Explorer og Edge.

Microsofts brwoser-andel er nu faldet til det laveste niveau, siden den store browserkrig med NetScape i 1990’erne.

Det viser ny tal fra analysehuset Net Applications, der måler på et stort antal computere verden over.

Internet Explorer og Edge kører nu sammenlagt på 13,8 procent af verdens computere, viser målingen.

Heraf kører den 23 år gamle Internet Explorer - der senest blev opdateret for tre år siden - på 9,5 procent af de målte computere, mens afløseren Edge, der er default-browser i Windows 10, kører på blot 4,3 procent.

I rå tal betyder, at omkring 45,6 millioner brugere har sagt farvel til IE i de seneste fire måneder, skriver vores amerikanske nyhedsbureau.

Til sammenligning anvender 37,5 millioner brugere Apples Safari-browser, der har en markedsandel på 3,7 procent.

Ifølge tallene anvender blot 37,6 procent af Mac-brugerne Safari.

Tallene betyder ifølge vores amerikanske nyhedsbureau, at Internet Explorer er gået ikke mindre end 84 procent tilbage siden august 2014, hvor Microsoft udsendte klar besked om, at alle skulle opgradere til nyere browser-versioner fra den daværende IE11 og stoppede med at opgradere IE.

Det kan du læse mere om her: Slut med opgraderinger til alle ældre versioner af Internet Explorer: Microsoft sender din browser på pension

Siden har nedturen været ret stabil. Fortsætter bruger-afgangen i det nuværende tempo, vil IE/Edge droppe under 13 procent i løbet af december og under 10 procents markedsandel engang til næste sommer.

Chrome buldrer frem

Nedturen for IE/Edge er til gengæld gode nyheder Googles Chrome-browser, der for tiden er verdens uden sammenligning mest udbredte browser.

Chrome sidder nu på en markedsandel på 66,4 procent og er altså meget tæt på den magiske grænse på to tredjedele af markedet.

Fortsætter Chromes fremgang i det nuværende tempo, vil Chrome nå en markedsandel på 70 procent til maj.

Tidligere har kun Internet Explorer og Netscapes Navigator opnået lignende andele af browsermarkedet.

Markedsandele ifølge Net Applications i oktober.

- Chrome: 66,4 procent.

- Internet Explorer: 9,5 procent.

- Firefox: 9,3 procent.

- Edge: 4,3 procent.

- Safari: 3,7 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere