Nyeste Bagle-orm åbner spam-bagdør

Endnu en Bagle-variant er i omløb og har en vis succes med at installere bagdøre til brug for spammere på inficerede computere. En sikkerhedsekspert tvivler på, at det kan lade sig gøre at standse orme-epidemien, fordi folk ikke kan nære sig for at klikke på vedhæftede filer på emails.

Den seneste variant af den formeringsdygtige Bagle-orm, kaldet Bagle AF eller Bagle AB, har haft forholdsvis stor succes med at inficere computere gennem de seneste døgns tid. Det skriver Cnet.

Ormen åbner en bagdør, som gør det muligt for indtrængere at bruge den inficerede computer som en spam-server, og samtidig gives der besked til en af næsten 150 inficerede tyske websteder, som noterer sig den seneste erobring.

Den information kan igen bruges til at sælge til spam-virksomheder, hvilket ser ud til at være motivet for den seneste Bagle-variant.

- Den er absolut en succes, konstaterer Oliver Friedrichs fra antivirusfirmaet Symantec over for Cnet.

Han er klar til at sammenligne den seneste Bagle-variants fremmarch med Doom-infektionen fra tidligere på året og giver den et tre-tal på Symantecs trussels-skala, som går op til fem.

Denne Bagle-variant er i lighed med utallige søskende stort set en kopi af tidligere programmer, som er udkommet i en lind strøm siden den første Bagle-orm så dagens lys engang i januar i år.

Den ankommer via email og forsøger at standse hele 250 forskelige sikkerhedsinstallationer fra at køre på computeren.

På trods af, at den seneste variant spredes helt traditionelt via email og at den burde blive indfanget af langt de fleste antivirusprogrammer, som kan genkende en version af Bagle, har ormen ifølge Symantec allerede omkring 200 ofre, som ufrivilligt er blevet til spam-afsendere.

- Jeg tror at det vi ser er, at disse trusler vil blive ved med at være en succes fordi folk stoler på attachments og bliver ved med at klikke på dem. Den menneskelige faktor er virkelig det svage led, som lader disse orme være en succes, siger Oliver Friedrichs til online-avisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere