Artikel top billede

Dustin køber hollandsk it-selskab: Lægger næsten halv milliard kroner på bordet

Dustin køber det hollandske it-selskab Vincere Groep, der leverer it-løsninger og managed services inden for cloud og sikkerhed og fokuserer på små og mellemstore virksomheder og den offentlige sektor.

Hardware-forhandleren Dustin har ifølge en fondsbørsmeddelelse købt den hollandske it-virksomhed Vincere Groep for 65 millioner euro svarende til omkring 484 millioner kroner.

Vincere har 370 medarbejdere og fokuserer på små og mellemstore virksomheder og den offentlige sektor, herunder primært uddannelses- og sundhedssektoren.

Købet skal ses som et led i at styrke Dustins kompetencer indenfor managed services og it-løsninger, hedder det.

Vincere havde i 2017 en omsætning tæt på en halv milliard kroner (67,1 millioner euro). Købet bliver gennemført uden lån og finansieret via eksisterende kreditfaciliteter.

"Vi tager den næste skridt i vores ekspansion og eksporterer vores succesfulde forretningsmodel, der kombinerer e-commerce og relaterede salg til Holland," siger Thomas Ekman, præsident og CEO hos Dustin og fortsætter:

"Via dette opkøb øger vi vores marked, og Holland er meget sammenlignelig med Norden både i forhold til markedsstruktur og kundebehov."

Thomas Ekman fortæller, at Vincere bliver en naturlig del af Dustin og konsolideret ind i virksomheden fra dags dato.

Den nuværende ledelse bliver i virksomheden fremadrettet.

Dusting har hovedkontor i Stockholm, hvor den driver en forretning, der nu ikke blot er koncentreret til Norden, men nu også Holland.

Baseret på de seneste 12 måneders salgsresultater svarer opkøbet til 7,3 procent af Dustins samlede 'net sale', der for de seneste 12 måneder lød på 7,23 milliarder kroner. I 2017 havde Dusin en omsætning på mere end seks milliarder kroner.

Dustin sælger it-produkter med dertilhørende tjenester til forskellige virksomheder, og har tidligere meldt ud, at selskabet planlægger tre til fem opkøb hvert år.

Seneste var det opkøbet af det svenske selskab DAV Partner, som specialiserer sig i AV-løsninger og videokonference til den offentlige sektor.

Det kan du læse mere om her: Dustin går i kødet på Atea: Køber svensk selskab

Nu er det så en mere traditionel it-servicevirksomhed, der har fået Dustin til at hive pengepungen frem.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.