Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ateas topchef inden dommen falder i bestikkelses-sagen: Jeg tager ansvaret og siger undskyld til alle berørte

Atea-koncernens topchef, Steinar Sønsterby, siger i kronik undskyld til alle berørte i den store bestikkelsessag, inden dommen falder i eftermiddag. Anklager har krævet Atea idømt bøde på 60 millioner kroner.

“Nu falder der dom. Uanset udfaldet vil jeg på vegne af Atea gerne sige undskyld til alle berørte.”

Sådan skriver Atea-koncernens topchef, Steinar Sønsterby, i en kronik, som Berlingske i dag bringer under overskriften ’Atea-chef før dom: Jeg tager ansvaret.’

Det sker forud for den længe ventede domsafsigelse i den store Atea-bestikkelsessag i eftermiddag klokken 16:30 i Retten i Glostrup, der i de seneste mange måneder har dannet ramme om retsmøderne i en af danmarkshistoriens største korruptionssager.

I kronikken skriver Steinar Sønsterby, at Atea havde ‘iværksat interne undersøgelser flere måneder før Region Sjælland-udbuddet. vi havde også arbejdet med at afvikle den omtalte konto 2840,’ skriver han.

Fire af de syv tiltalte i sagen er tidligere topchefer i Atea, nemlig tidligere koncernchef Claus Hougesen, tidligere CEO Peter Trans og tidligere salgschef Per Juul Andersen og tidligere salgsdirektør Carsten Ritzau.

Atea har flere gange under forløbet fortalt om den oprydningsproces, som sagen har medført i selskabet. Anklagemyndigheden har krævet Atea idømt en bøde på 60 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her: Anklager har krævet bøde på 60 millioner kroner - men Atea har ikke hensat så meget som en krone til mulig bestikkelsesdom

“Vi har taget sagen meget alvorligt og sat ind med en maksimal indsats. Bestikkelse eller andre ulovligheder har ingen gang på jord i det Atea, jeg står i spidsen for, og som har over 7.000 medarbejdere i syv lande,” skriver Steinar Sønsterby i kronikken i Berlingske.

"Jeg mener også, at sagen er vigtig for it-branchen og for erhvervslivet generelt. Jeg tror ikke, at grænserne for repræsentation og samarbejde mellem kunder og leverandører har været trukket tydeligt nok op – eller har været tydeligt forstået. Forhåbentlig vil sagen skabe mere klarhed," skriver han i kronikken.

Du finder hele kronikken i Berlingske her: ’Atea-chef før dom: Jeg tager ansvaret.’

Læs også:

Topchef Morten Felding melder Atea helt renset efter bestikkelsessag: "Vi kan stå på mål for, at det er fortid - ingen overholder reglerne mere end Atea"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere