Artikel top billede

Efter nederlag i Danmark - her er Ubers næste træk fra drejebogen

ComputerViews: Knap 30.000 danskere bakker nu om Uber, der anvender et velkendt kapitel fra virksomhedens drejebog på det danske marked.

Den nye taxilov, som regeringen har samlet flertal for, ser ud til endegyldigt at skyde Ubers håb om en lovliggørelse i sænk.

For selv om taxiloven nu bliver mere liberal, fastholdes der en række krav til indretningen af hyrevogne.

Eksempelvis indeholder loven fortsat krav om, at lovlige taxier skal indeholde et fysisk taxameter samt en sensor i sædet.

Ubers direktør i Danmark, Carl Edvard Endresen, har til flere danske medier udtalt, at Uber i Danmark er truet på sin eksistens af den nye lov.

Derfor har virksomheden nu iværksat en underskriftsindsamling.

Indtil videre har knap 30.000 danskere skrevet under på den. 

Velkendt strategi

Underskriftsindsamlinger er på ingen måde et ukendt redskab for Uber, der er vant til at ligge i krig med myndigheder over alt i verden.

Og her anvender Uber en nærmest enslydende strategi.

Det har amerikanske Brook Taye, som er arbejder i et amerikansk advokatfirma, der blandt andet repræsenterer den amerikanske taxibranche, tidligere fortalt til Computerworld.

Ifølge Brooke Taye har Uber en strategi, hvor virksomheden i bedste blitz-krieg stil går lynhurtigt ind på et marked og forsøger at erobre det gennem lave priser og attraktive rabatordninger.

"I Washington DC indledte Uber med at sende en masse biler på gaden og uddele gratis ture. På den måde opbyggede selskabet hurtigt en stor brugerbase, som åbenlyst godt kunne lide Uber, fordi Ubers service var bedre, når du sammenligner med nogle af byens taxier, der ikke altid var rene, og hvor det kunne være besværligt at få lov at betale med kreditkort," forklarede Brook Taye til Computerworld sidste år.

I de tilfælde, hvor Uber ligesom i Danmark bliver mødt af retssager, er strategien at forhale eventuelle retssager i så lang tid, at Ubers tjeneste når at blive en vigtig og i nogle tilfælde nærmest uundværlig del af borgernes hverdag.

Begynder myndighederne så alligevel at tage initiativer, der kan gøre livet svært for Uber, træder næste fase af strategien i kraft.

Læs også: Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling 

Brugerne skal aktiveres 

Nu forsøger Uber at aktivere sine brugere som ambassadører for tjenesten. 

Blandt andet gennem underskrifts-indsamlinger, som den vi nu ser i Danmark. 

"For Uber handler det om at opnå kritisk masse, og derefter forsøger de at aktivere den kritiske masse og bruge den som deres talsmænd. Det sker gennem sociale medier, og som vi har set gennem e-mail-kampagner," sagde Brook Taye sidste år. 

I langt de fleste tilfælde forsøger Uber ifølge Brook Taye at fortælle en historie om, at myndighederne med sine tiltag beskytter en forældet og forstenet branche, taxibranchen, mod en ny innovativ virksomhed, Uber, der giver borgerne en bedre tjeneste til en billigere pris. 

Uber: Unødvendige krav
En fortælling, der også skinner igennem i den danske underskriftsindsamling. 

Her bliver opfordret til at dele underskriftsindsamlingen på sociale medier under hashtagget #uberbliver, og om kravene i den kommende taxilov skriver Uber: 

"Disse krav er unødvendige, fordi vi har allerede har teknologi med bedre og billigere løsninger for chauffører og passagerer - og med fuld gennemsigtighed, når det gælder indberetninger til skat. Du kan stadig nå at gøre noget. Skriver under her, og fortæl politikerne, at du ikke vil acceptere et Danmark uden Uber." 

I USA er underskriftsindsamlingerne desuden ofte bliver suppleret med en opfordring til at kontakte de lokale politikere via standardiserede mails og tweets.

Det er dog en side fra drejebrogen, som Uber indtil videre lader til at have undladt at bruge i Danmark

Læs også: DF afviser al snak om at lovliggøre Uber: "Hør nu her. Jeg har ikke tænkt mig at lave en lov, der rummer Uber eller andre pirat-taxifirmaer"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere