Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Intel sælger kontrollen over McAfee - har ikke brug for selskabet længere

Intel sælger 51 procent af aktierne i sikkerhedsselskabet McAfee - i dag Intel Security - som nu skal stå på egne ben igen. Salget skyldes en særlig udvikling i markedet. I kulissen truer retsopgør med stifter John McAfee.

Intel sælger ud af sin ejerandel af sikkerhedsselskabet McAfee, som fremover skal fungere som et selvstændigt og selvbestemmende selskab.

Køberen er kapitalfonden TPG, der overtager 51 procent af aktierne i Intel Security/McAfee, mens Intel beholder de resterende 49 procent.

TPG betaler Intel 3,1 milliarder dollar i kontanter for ejerandelen i MacAfee, som Intel selv købte i 2010 for 7,7 milliarder dollar - dengang 45 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her:  Sådan vil Intel spinde guld på McAfee

Dengang undrede en del brancheanalytikere sig over, at Intel som chip-producent ville ind på it-sikkerhedsmarkedet.

Fra Intel var begrundelsen imidlertid, at pc-sikkerhed var af allerhøjeste betydning, og derfor gav det for selskabet god mening at købe sig adgang til McAfees ekspertise og løsninger.

I dag har markedet imidlertid flyttet sig: Udviklingen på it-sikkerhedsområdet rykker med hastige skridt i dag mod cloud- og server-områderne, der er områder, hvor McAfee ikke er særligt godt positioneret.

Intel omdøbte i 2014 McAfee-forretningen til 'Intel Security,' men ifølge Intel skal McAfee fremover operere som et selvstændigt sikkerhedsselskab.

Ifølge Intel bliver selskabet en af de største såkaldte 'pure play' it-sikkerhedsselskaber i verden med en markedsværdi i omegnen af 28 milliarder kroner.

John McAfee kan blive et problem

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau kan det dog meget vel være, at planen om at omdøbe sikkerhedsselskabet til det oprindelige McAfee vil løbe ind i problemer.

For i kulissen lurer selskabets oprindelige stifter, John McAfee, der i mange år intet har haft at gøre med selskabet.
Intel har tidligere været i dialog med John McAfees selskab, MGT Capital Investments angående MGT's plan om en navneændring til John McAfee Global Technologies.

Disse planer har Intel modsat sig.

Selskabet har således bedt John McAfee bekræfte, at han ikke vil ændre navn til noget, der "inkluderer McAfee-varemærket."

Det har fået John McAfee til at indbringe sagen for det amerikanske retssystem, som han vil have til at afklare, hvorvidt hans anvendelse "eller reference til det personlige navn John McAfee i erhvervsøjemed" på nogen måde krænker Intels varemærker.

Han mener, at Intel "aldrig konsulterede, bad om eller på anden måde erhvervede sig retten til McAfee-navnet" men alene navnet "McAfee Antivirus."

Læs også:

McAfee eftersøgt for mord efter lang tids nedtur

Købte McAfee for gigantbeløb - men nu vil Intel måske sælge McAfee igen

Sådan skaber Intel sikkerhed i skyen med McAfee

McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere