Artikel top billede

Ny undersøgelse: Så meget tjener danske it-folk

Softwareudviklere er de store vindere i kapløbet om de fede lønninger i it-branchen. Men sælgere blander sig nu for alvor i toppen af lønkapløbet. Se her hvor meget danske it-folk får i lønningsposen.

En månedsløn på den gode side af 50.000 kroner er ikke noget særsyn i den danske it-branche. Det viser den seneste lønstatistik fra IT Branchen (ITB).

I 2015 var softwareudviklere de helt store vindere i lønkapløbet en gennemsnitlig månedsløn på 50.240 kroner. Det er en stigning på mere end seks procent sammenlignet med året før, og det gør udviklerne til topscorerere i det tætte kapløb om de højeste it-lønninger.

Sammen med it-konsulenter har software-udviklere i en årrække scoret de absolut fedeste lønchecks i branchen. Men de seneste år har en tredje gruppe af it-folk blandet sig i toppen af lønhierarkiet.

Ser man alene på lønninger, er sælgere, der kan overbevise kunderne om at bruge store beløb på at købe hardware, software, it-løsninger og andre ydelser, mindst lige så vigtige for it-branchen som de kodenørder og konsulenter.

Ifølge tallene fra ITB har it-ansatte indenfor "engros-handel" - dvs. sælgere - over de seneste fire-fem år formået at lukke løngabet til de mere teknisk begavede kolleger.

I 2015 fik en gennemsnitlig sælger en månedsløn på 49.863 kroner, og dermed har de igen i år distanceret gruppen af konsulenter, som med en gennemsnitlig månedsløn på 48.973 kroner må nøjes med en tredjeplads.

Går man tilbage til 2011 lå sælgernes månedsløn mellem 2.500 og 3.000 lavere end de kolleger, der står for at holde styr på arkitektur, teknologi og kodningen af kundernes løsninger.

I den anden ende af lønskalen finder man blandt andet ansatte i telebranchen og i fremstilling af it-udstyr, hvor lønningerne er pæne uden at være prangende med gennemsnitlige månedslønninger på mellem 39.000 og 43.000 kroner.

Beherskede lønstigninger
Direktør i ITB, Birgitte Hass, siger, at lønstigningerne i it-branchen generelt er meget "beherskede".

"Softwareudviklere har haft den stærkeste lønudvikling, og det tror jeg hænger sammen med, at de har en skabende rolle, når virksomhederne udvikler nye løsninger," siger Birgitte Hass.

Hun peger samtidig på, at kravene til sælgere har ændret sig. Det er baggrunden for at de over tid har indhentet de to andre faggrupper.

"Det handler om kompetencer. Sælgere skal i dag forstå meget komplekse produkter og løsninger, som de skal være i stand til at forklare overfor kunden. Så jobbet som sælger er meget mere specialiseret end det har været tidligere," siger Birgitte Hass.

Både ITB og foreningens modstykke i Dansk Industri klager jævnligt over mangel på højtuddannede it-folk. Ifølge brancheorganisationerne mangler der tusindvis af it-ingeniører og dataloger.

Hvis der er hold i klagesangene burde lønningerne ifølge almindelig markedslogik stige kraftigere. Men det er ikke sket, erkender Birgitte Hass, som blandt andet peger på virksomhedernes erfaringer fra finanskrisen, som en forklaring på den udeblevne lønfest.

Læs også: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

"Branchen er temmelig fornuftige. De stjæler ikke medarbejdere fra hinanden i stor stil, så der kan opstå de her lønkarruseller, hvor lønningerne stiger urimeligt," siger hun.

"Branchen blev rimeligt hårdt ramt under krisen, så man tænker sig godt om, når man rekrutterer, selv om man er meget presset på arbejdskraft," slutter hun.

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk - og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Så meget tjener de amerikanske it-folk: Største lønstigninger i næsten 10 år (men lønnen er ikke altid vigtigst)

Se de imponerende tal her: Så vild er væksten i den danske it-branche




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere





Flere artikler om Job & Karriere

Er dit næste job her? Vi har fundet 10 ledige stillinger, som du kan søge inden nytår

Spændende arbejdspladser som eksempelvis Udenrigsministeriet, Matas og TV 2 er lige nu på udkig efter it-folk. Søg en af de ledige stillinger her.

På jagt efter et nyt job? Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Vi har fundet 10 ledige it-stillinger, som du kan søge netop nu
Offentligt eller privat? Her er 10 ledige it-stillinger, som du kan søge lige nu
Her er 10 ledige stillinger, som du kan søge lige nu

Er du på udkig efter nyt it-job?

På Computerworld it-jobbank kan du hver dag søge og sortere i nye spændende it-stillinger i ind- og udland. Vi har lige nu ledige it-stillinger på siden.

Computerworld it-jobbank er et samarbejde mellem Computerworld og it-jobbank, Danmarks førende karrieresite for it-folk.

Har du spørgsmål til jobannoncerne på disse sider, så er du velkommen til at kontakte it-jobbank

Lynsøgning

Find dit næste It-Job her - Der er ledige it-stillinger lige nu