Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsoft skruer gevaldigt op for dansk udviklingscenter: Hyrer udviklere i bundter

Microsoft ansætter op mod 50 nye udviklere i selskabets største investering på dansk jord siden opkøbet af Navision i 2002.

Microsoft kaster sig ud i sin "mest markante investering" på dansk jord siden softwaregiganten for 14 år siden i en milliardhandel købte danske Navision og samtidig grundlagde sit danske udviklingscenter, som sidste år flyttede fra Vedbæk til Lyngby ved København.

I løbet af i år vil Microsoft kraftigt udvide bemandingen i udviklingscenteret.

Ifølge Computerworlds oplysninger skal der ansættes op mod 50 udviklere, som skal lægges til de i forvejen omkring 300 medarbejdere, der har som kerneopgave at udvikle software og teknologisk platform for Microsofts ERP- og CRM-produkter, der er samlet under Dynamics-brandet.

De nye medarbejdere er en del af Microsofts satsning på at udvikle nye applikationer, som skal leveres via en nyudviklet cloud-platform, Madeira, som Microsoft for nylig frigav i en beta-version på det nordamerikanske marked.

Central strategisk placering

"De produkter, som har været en del af Microsoft i en årrække, får med Madeira-platformen nu nyt liv og en central strategisk placering i vores forretning," siger Marko Perisic, chef for udviklingen af Dynamics-produkter til små og mellemstore virksomheder (SMB).

Hvordan og hvornår Madeira skal rulles ud i resten af verden - herunder Danmark - er der ifølge Microsoft-chefen endnu ikke taget stilling til.

Han fortæller, at Microsoft allerede er godt i gang med at rekruttere de nye folk til udviklingscenteret. Han ønsker dog ikke at udtalte sig om det præcise antal.

"Jeg vil ikke oplyse konkrete tal. Men jeg kan sige, at det er den mest markante investering i Microsoft siden opkøbet af Navision. Det er ikke bare et par ansættelser, men en markant udvidelse af vores bemanding af udviklingscenteret. Så det er en markant satsning for vores Dynamics-produkter," lyder det fra Marko Perisic.

Microsoft satser på, at en stor del af de nye medarbejdere skal findes i Danmark. Især nyuddannede softwareingeniører og dataloger fra DTU og andre tekniske universiteter er interessante kandidater, som man ifølge Microsoft-chefen går bevidst efter, selvom de måske ikke har den store erfaring.

"Vi ansætter folk fra Københavnsområdet, men vi har også masser af gode kandidater fra resten af Danmark. Her og nu kunne vi få mere ud af at satse på folk med større erfaring, men på længere sigt er det det bedre for Microsoft og for produktet at hente folk fra universiteterne. Det er med til at holde organisationen ung, levende og innovativ," siger Marko Perisic.

Læs også:

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

Microsofts plan: Alle løsninger og alle produkter skal samles i skyen

E-conomic blæser til kamp: Sådan vil vi snuppe kunder fra Microsoft i stor stil

Microsoft satser på comeback for C5: Vil vinde de små danske kunder tilbage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere