Artikel top billede

Kontante fordele er ikke alt, når it-folk skal lokkes ind i folden.

Slut med fryns i den danske it-branche - it-folk søger noget helt andet

Headhuntere lokker ikke længere med firmabil og betalte rejser til eksotiske steder, når it-stillinger skal besættes. For nutidens it-folk vil hellere have noget helt andet.

Computerworld satte sig for at undersøge, hvilken slags fryns, der skal til for at lokke it-medarbejdere ombord, når headhuntere bliver sendt i byen.

Men til vores store overraskelse er fryns tilsyneladende et overstået kapitel.

Fryns er fortid

"Fryns var nok mest et halvfemserfænomen, hvis jeg skal være helt ærlig," siger Mette Møller Simonsen, direktør i rekrutteringsfirmaet Timework.

Mette Møller Simonsen er ikke alene med den opfattelse.

For efterhånden er de ting, som tidligere var fryns, rullet ind i de almindelige medarbejder-goder, fortæller Jesper Buch-Rønne, ejer af rekrutteringsvirksomheden Recruit IT.

"Der er en sundhedsforsikring, en bærbar computer, en telefon og så de almindelige medarbejdergoder, alt efter hvad det er for en branche, virksomheden er i. Banker har gode renter, sportsbutikker har billigt sportsgrej, og pizzeriaer har billig pizza."

Udviklerne vil udvikle sig

Tilsyneladende er det da heller ikke økonomisk fryns, der skal lokke it-folket ind i folden længere. For headhunterne tegner alle som en et ganske andet billede af, hvad de attraktive kandidater til stillingerne leder efter.

"Lønnen er ikke altafgørende. Det er det faglige miljø og den faglige udvikling, der trækker. Tidligere var det ofte uddannelse, men i dag leder kandidater til it-stillinger efter udvikling gennem deres opgaver," vurderer Jan Høllsberg, direktør i Skandinavisk Computer Rekruttering.

Mette Møller Simonsen fra Timework ser den samme udvikling, når hun er på jagt efter it-folk til sine kunder.

"De mere tekniske kandidater går efter, hvad der fagligt bliver tilbudt og til dels det sociale. Alt det her almindelige fryns. Det er jo nærmest en del af pakken i dag."

It-folket vil også have tid til at leve

Men faglig udvikling er ikke alt. It-folket vil nemlig også have tid til at leve et liv ved siden af arbejdslivet.

"Der bliver kigget på ting som work-life-balance når folk vurderer, hvor de vil arbejde," vurderer Torben Tronborg Beck, salgschef hos IT-jobbank.

Den vurdering går igen hos Jesper Buch-Rønne fra Recruit IT.

"Det, der nok har den største tiltrækning, er fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Det er attraktivt i forhold til nogle kandidater. Særligt for pendlere."

Kontant afregning går aldrig helt af mode

Selvom der tilsyneladende er et stigende fokus på faglig udvikling og tid til familien frem for kontante fordele, er penge bestemt ikke gledet helt ud af it-folkets bevidsthed.

"Nogle virksomheder har en ordning med økonomisk kompensation for fakturerbart overarbejde. Der kan også være en bonus forbundet med, hvad man selv leverer, og hvor godt virksomheden klarer sig," lyder det fra Peter Rasmussen, grundlægger af iHeadHunt.

Han understreger dog, at det bestemt ikke er alle virksomheder, der benytter sig af den slags bonusordninger.

Læs også: Disse it-folk er danske it-virksomheder især på udkig efter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere