Artikel top billede

25 magtfulde danske organisationer i fælles brev til Søren Pind: Klart nej til ny masseovervågning af danskerne

25 store interesseorganisationer siger i åbent brev til justitisminister Søren Pind (V) blankt nej til indførelse af udvidet masseovervågning af danskerne internet-kommunikation. Det er helt uklart, om øget overvågning har nogen værdi, mener de store organisationer.

Klart nej til sessionslogning. Sådan lyder det i et åbent brev til justitsminister Søren Pind (V), som 25 interesse-organisationer og fagforbund har udarbejdet.

I brevet - som du kan læse her - skriver de 25 organisationer, at de finder Søren Pinds forslag 'juridisk betænkeligt.'

De mener ikke, at der er grundlag for en 'så omfattende registrering' af danskernes internet-aktiviteter, som Søren Pinds forslag vil føre til.

Forslaget er baseret på et 'meget uklart grundlag,' ligesom det vil føre til 'massiv overvågning af danske borgere og virksomheder' og føre til høje omkostninger og byrder for danske virksomheder, skriver de 25 organisationer.

"Vi vil på det kraftigste appellere til justitsministeren om at udsætte revisionen af logningsreglerne og i stedet igangsætte en grundig udredning af både de juridiske, tekniske og økonomiske aspekter af forslaget," hedder det i brevet.

Ingen dokumenteret effekt

Organisationerne - der blandt andet tæller Dansk Metal, DI Digital, IT-Branchen, Dansk Energi, Advokatsamfundet, Amnesty International og Dansk Erhverv - er bekymrede over udsigten til, at staten med sessionslogningen vil få adgang til 'særdeles følsomme oplysninger om den enkelte brugers internet-adfærd.'

Alligevel vil myndighederne ikke med den udvidede sessionslogning få indsigt i den faktiske kommunikation mellem flere parter, hedder det.

"Det [er] fortsat uklart, hvordan en markant øget overvågning og logning af borgernes internetadfærd vil kunne give en reel værdi i relation til den kommunikation, der foregår via internettet, og hvad der reelt har ændret sig afgørende siden afskaffelsen af logningsreglerne i 2014," hedder det i brevet.

Politiet vil have indført logning

Justitsminister Søren Pind afholdte for kort tid siden møder med Rigspolitiet og den danske telebranches brancheorganisation, Telebranchen, der var blevet indkaldt med særdeles kort varsel.

Det kan du læse mere om her: Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Teleindustriens direktør, Jacob Willer, var efter mødet rystet over Søren Pinds forslag, der bygger på et konkret ønske fra politiet om igen at kunne anvende logning til at bekæmpe kriminalitet.

Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogning er på vej tilbage.

Det 'gamle' logningsdirektiv - der lå til grund for den berygtede danske telelogning - blev underkendt af EU-domstolene i fjor.

Dengang skrev EU-domstolen blandt andet om den danske logning, at den indebar et 'meget omfattende og særligt alvorligt indgreb i den grunlæggende ret til respekt for privatlivet [..] uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.'

Det kan du læse mere om her: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt.

Søren Pinds lovforslag ventes fremsat i Folketinget i slutningen af marts.

Indtil videre har K, LA, R, Alternativet, SF og Enhedslisten erklæret sig modstandere af planerne, mens DF vil stemme for. S har endnu ikke besluttet sig.

På Facebook skriver Søren Pind, at han fortsat forventer at fremlægge forslaget inden for den nærmeste fremtid:



Læs også:

Dansk erhvervsliv om nyt logningsforslag: Alt for dyrt og alt for ineffektivt

Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Hasteindkaldt af Justitsministeriet: Dansk telebranche frygter lyn-proces om logning i Danmark

Vil du logges og bekæmpe kriminalitet - eller vejer privatlivets fred højest?

Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere