Artikel top billede

Sådan virker Microsofts nye Hologram-briller

Den helt store overraskelse ved Microsofts store Windows 10-event var uden tvivl de nye HoloLens-briller. Et par briller, som mest af alt minder om en Sci-fi-drøm. Se hvordan de virker her.

Gemt i en kælder under Microsofts Visiting Center i Redmond har et hold udviklere arbejdet på et hemmeligt projekt i flere år.

Kun få vidste, hvad der foregik i kælderen, og for en gang skyld var der ingen lækager af information overhovedet.

I kælderen blev HoloLens og Microsoft Holographics udviklet. Og i går under Microsofts Windows 10-event blev tæppet så for første gang løftet, så verden kunne se, hvad der er blevet bygget i kælderen.

Brillerne er et headset, som viser et ekstra lag af hologrammer på verden omkring dig.

Du kan have virtuelle computerskærme foran dig, 3D-figurer til at arbejde på, som svæver foran dit ansigt, eller have Minecraft-landskaber i hele din stue, som du kan bygge på - eller sprænge i luften.

Minder om Oculus Rift, men det er noget helt andet

Det lyder måske meget som noget, du har hørt før.

Facebook opkøbte sidste år Oculus Rift, som er på vej lidt i den samme retning. Og så alligevel ikke.

For Oculus Rift forsøger at tage dig med ind i sin virtuelle verden, og lade dig blive en del af den. Tag brillerne på, og du har trådt igennem porten til Narnia.

HoloLens forsøger at gå en anden vej. Her blandes den virkelige verden med den virtuelle.

Kameraer på fronten af brillerne registrerer dine omgivelser i realtid og placerer virtuelle objekter i forhold til dit bord, væg eller vindue.

Et Skype-opkald kan for eksempel blive taget ved at flippe med fingeren, og video-billedet vil bogstaveligt talt glide op igennem bordet.

Er det her begyndelsen på en ny æra?
"Holographic Computing" har længe været en drøm på niveau med flyvende biler og rumkolonier, som man kun ser i science fiction-film.

Derfor er det også spændende at se, hvordan det kommer til at gå for briller som HoloLens. Bliver det den næste platform i stedet for tablets, eller bliver det 3D-fjernsyn om igen, da ingen vil gå rundt med brillerne på?

Filmene herunder er fra Microsoft selv. USA's rumagentur, NASA, har allerede taget brillerne til sig og fortæller om, hvordan de allerede i april forventer at bruge brillerne sammen med Curiosity, en af to robotter på Mars som stadig kører rundt.

Du kan også se brillerne i brug i en mere "live-udgave". Det gør du ved at se dette link og spole hen til 1.53.20 - Der starter en livetest af systemet.

Læs også: Eksperterne helt oppe at ringe: Derfor får Microsoft et stort comeback med Windows 10




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere