Artikel top billede

Shell har 10.000 applikationer - derfor skal de i skyen

Shell er i gang med en kæmpe it-transformation, der blandt andet betyder, at store dele af de 10.000 applikationer i selskabet er rykket ud i skyen.

Med 92.000 medarbejdere og en omsætning i omegnen af 2.500 milliarder kroner er energi- og olieselskabet Shell blandt de større drenge i it-klassen.

Det gælder også i forhold til brugen af cloud computing, hvor Shell i de senere år har haft gang i et projekt, der vil kunne bringe sveden frem på panden hos de fleste CIO'er.

Det engelske it-medie V3 skriver, at Shell har migreret 75 procent af dets it-infrastruktur ud i skyen.

Oskar Brink, enterprise product manager hos Shell, forklarer på en Amazon-konference, at Shell har gang i det arbejde for blandt andet bedre at kunne kontrollere omkostninger og risici og for at kunne sikre den fornødne agilitet i it-miljøet, der består af 10.000 applikationer.

"At flytte infrastruktur-elementerne til skyen hjælper os til at have omkostningerne mere under kontrol," udtaler Shell-manden.

Samtidig sætter Shell pris på, at cloud giver en øget mulighed for on demand, så man kan slå it-løsninger til og fra.

"Vi betragter cloud som en mulighed for on/off - faktisk siger vi oftere off end on. Det, vi ikke bruger, når vi slår det fra, betaler vi ikke for," udtaler Oskar Brink til V3.

Shells store it-transformation blev påbegyndt tilbage i 2008, hvor 25 procent af it-miljøet blev virtualiseret.

Siden da har Shell satset på blandt andet Amazon Web Services, og nu er 75 procent af it-løsningerne rykket ud i skyen, skriver V3.

Læs også:

IKEA ikke i tvivl: Derfor er cloud computing alt for dyrt

Nu er vi klar til cloud computing 2.0: Så vildt bliver det




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere