Artikel top billede

Jubii oversvømmet af fortvivlede brugere efter slem fejl: Sådan gik det galt

En slem fejl har fået tusindvis af brugere til at kime Jubiis mail-support sønder og sammen.

I begyndelsen af denne uge blev omkring 50.000 mail-adresser flyttet fra Telenors servere til Jubiis domæne, men mail-migreringen gik ikke helt som planlagt.

For undervejs i forløbet fik Jubii knas med IMAP- og POP3-funktionerne, så mailbrugerne ikke længere kunne læse og sende post fra mailklienter som Outlook eller på deres smartphones.

I stedet var de tvunget til at bruge Jubiis webmail, som har fungeret under hele mail-migreringen.

Kan forstå frustration

Det tekniske bøvl med mailhentnings-protokollerne i mandags fik omkring 1.300 brugere til at ringe og maile til Jubii support, hvilket skabte meget lange ventetider i Jubii-supporten.

"Jeg kan godt forstå, at kunderne er frustrerede, når de ikke længere kan huske deres brugernavn og passwords, fordi det jo bare altid har kørt automatisk i Outlook," forklarer Jubiis nytiltrådte direktør, Martin Schradieck, til Computerworld.

Han forklarer, at når IMAP- og POP3-funktionaliteten er ude af spil, så svarer det for Outlook- og iPhone-brugere til, at man har slettet cookies i sin browser og ikke længere automatisk kan logge på services som Facebook.

Kæmper med klage-bunken

Det massive stormløb mod Jubiis supportlinjer først på ugen skaber stadig flaskehalse hos supporterne her midt på ugen.

"Problemerne med IMAP og POP3 blev løst tirsdag, så nu er vi også ved at komme godt ned i bunkerne med brugerhenvendelser. Jeg forventer, at vi er tilbage på normalt support-niveau i morgen torsdag," lyder det fra Jubii-direktøren.

Martin Schradieck fortæller, at ud af Telenors omkring en million brugere er 50.000 rykket med over til Jubii, efter at Telenor i januar advarede samtlige selskabets én million mailbrugere om, at teleselskabet lukkede for sine mailservices.

Senere har omkring 112.000 aktive mailbrugere så fået yderligere to adviseringer om lukningen i Telenor-regi og flytningen til Jubiis servere, som omkring halvdelen altså har takket ja til.

Resten af den store pulje med en million adresser blev betragtet som værende 'døde'. 

Ingen mister noget

Martin Schradieck siger til Computerworld, at i forbindelse med den seneste migrering har ganske få henvendelser gået på, at brugerne har mistet deres kontaktinformationer fra Telenor-tiden.

"Den slags skal vi nok få løst løbende, så ingen kunder kommer til at mangle noget," siger han.

Jubii har tidligere udtalt sig om årsagen til at overtage de mange tusinde mailadresser fra Telenor, hvilket du kan læse mere om her.

Læs også: 
En million danske Telenor-mailadresser reddet i 11. time

Telenor skodder 120.000 webmail-kunder - kvaliteten er for dårlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere