Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Situationen alvorlig: Vigtig Microsoft-tjeneste ramt af kæmpe-nedbrud

Microsofts Exchange Online-tjeneste er ramt af kæmpe-nedbrud. Brugere raser over Microsoft.

Store dele af Microsoft store og meget vigtige cloud-udgave af Exchange, Exchange Online, har været ramt af et totalt sammenbrud, der har gjort, at de mange primært professionelle brugere ikke har haft adgang til deres mail.

Nedbruddet ramte i USA i går tirsdag, og først efter ni timer lykkedes det Microsoft at humpe systemet i gang igen, så brugerne igen kunne få adgang til deres mail.

Microsoft har endnu ikke noget bud på, hvor mange brugere der har været ramt af nedbruddet, der for at gøre ondt værre ramt lige netop midt i den amerikanske arbejdsdag, hvor der for alvor er tryk på cloud-tjenesten.

Det langvarige nedbrud er en bet for Microsoft, der satser stort på cloud som fremtidens vigtigste it-form.

Det kan du læse mere om her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data

Selskabet ligger for tiden i åben krig med ikke mindst Google, der også er ude med snøren efter de professionelle og lukrative it-brugere.

Et af de store salgsparametre er her drifts-stabilitet, og at leverandøren - altså Microsoft - tager sig af alt det grove, så man kan koncentrere sig om at drive sin forretning.

Sagen bliver ikke bedre af, at mange af de ramte brugere af Exchange Online ifølge forskellige sociale foraer er utilfredse med, at Microsoft var længe om at erkende, at der var et problem, så selskabets teknikere kunne komme i gang med at stable systemerne på benene igen.

Du kan se nogle af reaktionerne her.

Microsoft sælger Exchange Online som et selvstændigt produkt, der imidlertid også indgår som en del af Office 365, som Microsoft på mange måder betragter som et af selskabets vigtigste cloud-produkter.

Microsoft-teknikere meddeler, at det langvarige nedbrud af Exchange Office skyldes, at en del af netværks-infrastrukturen blev ramt af problemer og gradvis nedlukning.

"Vores teknikere ændrede på konfigurationen på de ramte enheder for på denne måde at afhjælpe problemet for slut-brugerne," lyder det kortfattet i en meddelelse fra selskabet.

Microsoft Danmark meddeler, at nedbruddet ikke har ramt danske brugere af Exchange Online, da Danmark hostes på en anden server.

Læs også:

Det nye Microsoft: Lægger Windows bag sig - her er den nye fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren