Artikel top billede

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

TDC vil lade Blockbuster genopstå som filmbutik på nettet. Ekspert: Det er for sent.

Efter sommerferien lancerer TDC sin nye tjeneste Blockbuster, hvor man kan leje eller købe nye film og de nyeste sæsoner af de populære tv-serier, når man har set de gamle sæsoner på streamingtjenester som Netflix, HBO eller TDC's egen YouBio. Det skriver Politiken.

TDC har købt navnet af den tidligere udlejningskæde i Danmark og lader Blockbuster genopstå som en filmbutik på nettet - som et supplement til streamingtjenesterne.

En ny undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke viser, at 29 procent af de danske husstande i dag abonnerer på Netflix, 11 procent på Viaplay, 6 procent på TV 2 Play og 4 procent på HBO Nordic.

TDC's tjeneste YouBio er ikke målt i undersøgelsen, men TDC-direktør Ulf Lund vurderer, at YouBio "ligger i anden division sammen med HBO og TV 2 Play".

"Der er ingen tvivl om, at Netflix har fået enormt godt fat og langt flere brugere, end nogen havde forestillet sig, og vi andre må se os slået. Så kan man spørge, om vi ikke bare skulle have ladet være med at lancere YouBio for halvandet år siden, men vi anede ikke, hvad det var, vi var oppe imod dengang, og vi har lært enormt meget af at være med. Og med den nye tjeneste gør vi det bedre, end vi gjorde første gang," siger mediedirektør i TDC Ulf Lund til Politiken.

"Vi troede, at det var smart"

Blandt andet har TDC lært, at det var en fejl at blande abonnementsfilm og lejefilm i den samme tjeneste, som man har gjort på YouBio.

"Vi troede, at det var smart. Men det, vi har fået allermest kritik for, er, at kunderne har følt sig snydt, fordi de har troet, at de for 99 kroner om måneden fik adgang til alle de film og serier, de gerne ville se. Og når de så kom ind på tjenesten, opdagede de, at den film, de gerne ville se, faktisk kostede ekstra. Det tager vi konsekvensen af nu ved at skille lejefilmene ud og lægge dem over på Blockbuster-tjenesten, så YouBio bliver en ren abonnementstjeneste," siger Ulf Lund.

Digital analytiker Claus Bülow Christensen fra firmaet Global Connect er skeptisk i forhold til, hvor stærkt Blockbuster-brandet er i dag.

"Det ville have været en rigtig god idé at købe det brand for 1-2 år siden til en online videotjeneste, for Blockbuster-brandet har stået fantastisk stærkt i den danske filmforbrugende befolknings øjne. Men jeg tror, at mange i dag har fået et dårligt indtryk af brandet, fordi det til sidst blev synonymt med hendøende videobutikker og tristhed," siger Claus Bülow Christensen til avisen.

Men hvis TDC "putter rigtig mange penge i" at få en velfungerende tjeneste op at stå, der kan ses på mange platforme og bliver markedsført rigtigt, har de "måske en chance," vurderer Claus Bülow Christensen.

Læs også:

Farvel til dyrt kabel-tv - goddag til tre (næsten) perfekte apps




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere