Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig

Bliver du ramt? Hvad skal du gøre? Hvor alvorligt er det? Få svar på de væsentligste spørgsmål om Heartbleed-sårbarheden her.

Det nyligt opdagede store OpenSSL-sikkerhedshul Heartbleed har skabt chokbølger gennem mange organisationer,

De tæller blandt andet Nets, der står bag NemID, hvilket du kan læse mere om her: Nets undersøger om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul.

Her får du en 'quick-and-dirty'-gennemgang af sikkerhedshulllet og dets mulige konsekvenser.

Hvad er Heartbleed helt nøjagtigt?

Heartbleed er en sårbarhed i OpenSSL, der er en open source-implentation af SSL/TSL krypterings-protokollen.

OpenSSL er meget populær blandt website-administratorer. Vurderingen er, at op mod en halv million websites i dag anvender OpenSSL.

Gennem sårbarheden kan information i serverens hukommelse blive tilgængelige for hackere, der dermed ganske frit kan høste løs af oplysningerne. De kan for eksempel tælle brugernavn, password og lignende millionvis.

Er der grund til panik?

Der er ingen grund til at begynde at skrige højt, men der er grund til at tage problemet meget alvorligt.

Sikkerhedshullet er ganske vist blevet lukket igen af en patch udsendt af OpenSSL for nylig, som skal erstatte de fejlbehæftede versioner, men problemet er ikke endegyldigt fikset af den grund.

Hvad skal jeg gøre?

Er du systemadministrator, bør du omgående smide alt, hvad du har i hænderne, og komme i gang med at patche med det samme - hvis du altså ikke allerede har gjort det.

Er du privatbruger, bør du skifte dit password, hvis du anvender webtjenester som Google, Facebook, Twitter, Dropbox og lignende.

Det kan du læse mere om her: Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift password til Gmail og Facebook.

Det kan dog være en god idé, at du venter med at skifte password, indtil det pågældende site er blevet patchet. Ellers lægger du bare endnu flere oplysninger til rette for de sultne hackere.

Hvordan kan jeg se, om et site et patchet?

Du kan anvende flere online-værktøjer til at scanne og tjekke, om et givent website er blevet patchet, eller om det fortsat er ramt af Heartbleed.

Du kan anvende dette værktøj fra LastPass.

Det indeholder også en såkaldt password-manager, som du kan anvende til at automatisk at scanne efter sites, der er ramt af sårbarheden.

Du kan også tjekke for Heartbleed med dette værktøj.

Hvad så bagefter?

Du bør som en helt generel tommelfinger-regel overveje at højne din password-sikkerhed, så du ikke anvender de mest udbredte passwords som 12345 eller 1q2w3e4r eller lignende.

Det kan være irriterende og svært at huske vilde passwords med små og store bogstaver samt tal. Der findes imidlertid flere systemer, der kan hjælpe med til at håndtere de forskellige passwords - hvis man altså gider.

Du kan finde gode råd til at oprette solide password her: Sådan får du skudsikre password til mail og Facebook.

Det kan desuden være en god idé at benytte sig af anledningen til at kigge nærmere på to-faktor autentifikation og takke ja til denne mulighed de steder, hvor det er muligt.

To-faktor-autentifikation er jo betegnelsen for en løsning, hvor brugerne skal gennem to sikkerheds-sluser for at få adgang - altså indtaste to adgangskoder i stedet for blot én.

Dette ekstra trin gør det markant sværere for hackere at lure dig. Det skal dog siges, at det langt fra er sikkert, at selv to-faktor autentifikations-løsninger ville have kunnet dæmme op for Heartbleed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere