Artikel top billede

Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD

Se House of Cards og en række andre programmer i en helt fantastisk opløsning. Netflix tænder for ekstremt høj opløsning.

Netflix har trykket på startknappen til selskabets nye super-streaming-teknologi, der byder på fire gange højere opløsning end HD.

Den nye 4K-teknologi vil i første omgang blive aktiveret på en begrænset række udsendelser.

De tæller hele anden sæson af den populære Netflix-serie House of Cards samt forskellige natur-dokumentarer.

Detaljegraden er særdeles høj i 4K-teknologien, der leverer en opløsning på 3.840 gange 2.160 pixels på skærmen.

Til sammenligning er opløsningen i HD 1.920 gange 1.080 pixels. 4K kaldes da også for Ultra HD eller UHD.

Netflix har tidligere meddelt, at samtlige af selskabets egne serier, der produceres i år og frem, vil blive leveret i 4K.

For at få glæde af den nye super-streaming skal man dog have et fjernsyn, der understøtter teknologien.

Det kræver, at fjernsynet understøtter den såkaldte HEVC/H.265 decoder.

Adskillige af de førende fladskærmsproducenter har fjernsyn på gaden, der understøtter det nye format.

Hertil kommer, at man som modtager skal have en ganske solid bredbånds-forbindelse, idet 4K-streamingen suger 15 Mbit/s. Netflix forlanger faktisk, at man har mindst en 20 Mbit/s-forbindelse, hvis man skal gøre sig håb om at få den høje detalje-grad igennem.

Med 4K-fladskærme er billedopløsningen så høj, at billedet ikke virker grynet, selv om man sidder ganske tæt på. For eksempel kan man sidde helt ned til en meter fra en 60 tommer-skærm og stadig få en god og klar oplevelse.

Computerworlds anmelder har tidligere beskrevet 4K-oplevelsen som den oplevelse, man får, hvis man er vant til at betragte verden gennem et par fedtede briller - og så pludselig pudser dem helt klare og rene, og alting pludselig står knivskarpt og farverigt.

Det kan du læse mere om her: Din næste fladskærm bliver fire gange bedre end i dag.

Læs også:

Derfor giver Netflix alle de andre bøllebank

Så populær er Netflix: Tæsker konkurrenter og danske tv-kanaler

Samsung klar til 4K-krig med de her fladskærme

Endelig på Netflix - men konsekvenserne kan blive alvorlige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere