Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

Data-mængderne stiger med lynets hast. Hvordan skal du håndtere alle disse data for at få mest udbytte af dem? Få nogle af svarene her.

ComputerViews: Aldrig nogensinde har virksomheder genereret så mange data, som det er tilfældet i dag, og aldrig tidligere har der været så mange muligheder for at høste gevinster på de mange data.

Det betyder, at enhver CIO er nødt til at have styr på de måder, hvormed han vil opbevare og håndtere sine data. On-premise? Cloud? Hybrid-løsninger?

Der er mange muligheder, som de fleste større virksomheder for længst har styr på.

Mere broget ser det imidlertid ud blandt de mindre virksomheder, hvor netop backup- og storage-området ofte halter et stykke bagud i forhold til virksomhedernes egentlige it-brug.

Her er det stadig udbredt med jævne mellemrum at køre en batch-backup og lade det være ved det - måske endda med opbakning fra storage-leverandøren, der gerne giver udtryk for, at han leverer den perfekte storage-hardware.

Men!

I dag bør enhver it-chef tænke videre end blot hardware, når han udformer virksomhedens backup- og storage-strategi, som jo helst skal tilpasses til virksomhedens specifikke behov.

Man kan stadig gå efter 'one size fits all'-produkter. De findes selvfølgelig, men man må som it-chef dermed også acceptere at leve i kompromissernes grænseland, hvor man ikke får fuld udbytte af mulighederne, ligesom man givet kommer til at betale for funktionaliteter, som man måske ikke bruger.

Lad os tage et kig på nogle af de mest oplagte storage-kategorier, som du som it-chef bør have med i overvejelserne, når du skal beslutte dig for, hvordan backup og storage skal køre i virksomheden, hvis du ikke har mod på eller råd til at bygge dit eget store datacenter nede i kælderen.

Direct Attached Storage (DAS)

I et DAS-setup anvender man en række forskellige storage-enheder, der er koblet direkte på en pc eller en server via en USB-port (typisk USB 2.0 eller 3.0).

Det er nemt, direkte og meget simpelt. Svagheden er, at backup'en enten skal foretages manuelt eller i fuldt omfang via en fuld batch-backup, hvilket jo betyder, at du får revl og krat med over - inklusive eventuelle gamle skrald-filer og alt muligt andet.

Netværket i midten af det hele

Network Attached Storage (NAS)

I et NAS-setup forbinder man sin storage-enhed direkte til virksomhedens netværk.

En NAS-enhed har indbygget filserver og kan kobles sammen med adskillige storage-diske på én gang.

Samtidig understøtter NAS mange forskellige fil-protokoller.

Nogle NAS-modeller kan synkronisere udvalgte mapper og lignende på nul-komma-fem.

Kigger du på en NAS- eller DAS-model, bør du overveje, om der er behov for at indkøbe særligt katastrofesikrede modeller, der kan modstå ild, oversvømmelser og lignende.

Cloud storage

Alle taler om mulighederne i cloud'en, og det er da også ganske besnærende at kunne anvende internettets muligheder til at slippe for at skulle investere i dyrt jern i kælderen, der alligevel hurtigt bliver forældet.

Samtidig får man muligheden for alene at betale for den eksakte brug af leverandørens datacenter og services (hvilket kræver, at man har luft i sit it-budget, så der tages højde for eventuelle peaks).

Samtidig slipper man for at skulle investere større summer i indkøb af egen hardware.

Bagsiden er, at man risikerer længere svartider, hvis internettet har 'klumper i sovsen,' ligesom det i sagens natur tager længere tid at transportere data fra Irland eller Frankfurt eller USA end fra en server i kælderen.

Samtidig er det en tillidssag, om du tør overlade dine data til en 'fremmed' leverandør, der håndterer dem i et eller flere datacentre rundt omkring i verden side om side med mange andre kunders data.

Der er flere forskellige typer cloud-storage, som man kan vælge imellem.

Læs mere om cloud i Danmark her: Danske virksomheder klar til cloud: Dette vælger de

De smarte løsninger - men tør du?

Private cloud

Tør du ikke overlade dine data til en cloud-leverandørs servere, der også rummer andre kunders data, har du muligheden for at vælge en private cloud-løsning.

Her får du dine helt egne afgrænsede servere, der kun rummer dine data og dine løsninger, men som stadig plejes og passes og driftes af cloud-leverandøren, så du slipper for dyre indkøb, men alene betaler for din brug.

Colocation

En videreudvikling af private cloud-tanken er muligheden for at bygge sit eget datacenter i en særlig datahal, hvor datacenteret - eventuelt med dit eget jern - bliver nabo til andre virksomheders setup i særlige racks eller bure.

Her får du mulighed for at at leje dig ind på dedikerede servere, ligesom du kan installere dit eget udstyr.

Fælles for alle er strøm, kraftige fiberforbindelser samt forskellige fysiske sikkerhedsanordninger.

Offline-medier

Lad os endelig ikke glemme de klassiske offline-muligheder for at tage backup: Bånd, dvd, Blu-Ray og lignende.

Det kan virke gammeldags og helt passé, men det virker.

Eksempelvis har Google i mindst et tilfælde anvendt backup-filer på bånd til at stable det havarerede Gmail på benene igen.

Også Facebook eksperimenterer angiveligt med at tage backup på Blu-Ray-skiver.

Rid på flere heste

Skal du være helt sikker på, at du ikke kommer til at miste forretningskritiske data, er det en tommelfingerregel at satse på flere forskellige backup-typer samtidig.

For de mest forretningskritiske data snakker vi om to komplette kopier hver sit sted samt en tredje offline-kopi. Så er du i hvert fald sikker på ikke at miste data og kan sikre en meget høj grad af 'business continuity.'

Afgørende er selvfølgelig altid budgetterne, forretningsbehovene og omfanget af de data, der skal håndteres.

Her ligger øvelsen

Det er her, at øvelsen ligger: At optimere og skrue ud fra disse tre parametre, indtil det præcise behov rammes så godt som muligt.

Et lille iværksætter-selskab med begrænsede data-behov (og få penge) kunne eksempelvis med fordel satse på en DAS-baseret løsning, mens lidt større virksomheder kan satse på to NAS-installationer i hver deres kontor.

Måske skal den ene beskyttes mod brand og oversvømmelser.

Store virksomheder, der genererer store mængder data, kan meget vel nå frem til, at det er for dyrt at have dem alle placeret i cloud'en.

I stedet vil det måske kunne svare sig at investere i en bånd-backup-løsning til visse data-typer, som kan kaldes frem fra tid til anden.

Computerworld afholder i næste uge et formiddags-arrangement om storage og datahåndtering med gratis adgang og præsentationer af fem af de bedste leverandører på området herhjemme.

Læs mere om det her: Fremtidens datahåndtering

Har du gode bud på de ting, som man bør overveje, inden man beslutter sig for backup- og storage-løsning?

Skriv dine bud i debatten herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere