Artikel top billede

Derfor mister din it-afdeling indflydelse i virksomheden

Stadig flere it-beslutninger træffes andre steder end i it-afdelingen. Hvad er konsekvensen?

It-trends som cloud computing, selvbetjenings-løsninger og bring-your-own-device (BYOD) betyder ikke bare, at it-brugerne i virksomheden får en masse nye muligheder og teknologier, der kan hjælpe dem i deres arbejde.

Det betyder også, at der kan træffes beslutninger uden om it-afdelingen, og det er præcis, hvad der i stigende grad sker rundt omkring i virksomhederne.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske CIO med udgangspunkt i en ny undersøgelse fra Forrester.

Den viser, at andelen af it-projekter, der primært eller helt køres af it-afdelingen, vil falde fra 55 procent i 2009 til 47 procent i 2015.

I stedet ser vi langt flere projekter, hvor der er tale om et samspil mellem it-afdelingen og andre afdelinger. I dag er mere end hver tredje it-projekt i en virksomhed således typisk noget, der styres af flere forskellige afdelinger i virksomheden, vurderer Forrester.

Det fremgår dog også af artiklen hos CIO.com, at kun lidt mere end syv procent af it-indkøbene i dag sker, uden at CIO'en i virksomheden er involveret.

Nye tider for it-afdelingen

IDC har i en analyse haft nogenlunde den samme konklusion. Interviews med 1.200 virksomhedsledere viste, at 61 procent af virksomhedernes teknologi-projekter nu betales af forretningen snarere end af it-afdelingen.

Vi har ifølge IDC kun set begyndelsen på denne tendens, og eksempelvis ventes marketingafdelingens it-investeringer at vokse med ni procent om året i de kommende fem år.

Nu er der jo ikke nødvendigvis noget problem i, at it-budgettet ikke kun styres af CIO'en og it-afdelingen.

Mange vil måske sågar mene, at det er en fordel, at it er så integreret en del af forretningen, at investeringerne kommer mange steder fra - og at it-afdelingen så i langt højere grad end tidligere kan indtage en form for rådgivnings-rolle.

Computerworld kunne alligevel godt tænke sig at høre om dine egne oplevelser fra din arbejdsplads.

Deltag i afstemingen

Betyder de nye tendenser, der er beskrevet herover, at it-afdelingen mister indflydelse (nogle vil kalde det magt), eller har it-afdelingen præcis lige så vigtig en position i virksomheden, som den altid har haft?

Afgiv din stemme herunder og uddyb meget gerne med en kommentar i debatten.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Head of Financial Controlling
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere