Artikel top billede

Mogens Nørgaard: Big data er fantastisk, magisk - og komplet kaotisk

Klumme: Nej, nej, nej. Big data har i sig selv intet med eksplosionen i datamængden at gøre. Læs denne bog, for det kommer til at ændre ALLE it-miljøer over de næste par årtier.

Da jeg blev fyret fra Miracle midt i juni sidste år, spredte rygtet sig til nogle nørder i forskellige netværk, blandt andet The OakTable Network, som jeg i sin tid var med til at grundlægge rundt om, ja, mit egetræsbord i mit hjem i 2760 Målløs.

Én af superdupernørderne i OakTable er Jeff Needham (tænk at hedde "behøver skinke" - fantastisk ...), og han skrev en mail til mig dagen efter fyringen, som fik mig til at rette mig op i stolen:

Sir,
Your timing is perfect. Time to abandon the Oracle ecosystem and do big data. Go build a new company. This is Oracle's future, but they are in serious denial about it. Europe is about 3 years behind right now, so you can lead them ALL into the future.
The work is interesting again (it is all about platform engineering, PRICE/performance and scalability). The projects are global in scope and it IS bigger than the switch to RDBMS.
You (and I) have been waiting 30 years for this and it will be the last big tech shift of our lifetimes and we are only three years into a multi-decade ecosystem where no rules and no franchise strength exists for any company.
I'm starting to sound like you, aren't I .-)
We should talk (if you want) ...

I don't know if you have a free download of my book, but it is here:

http://www.amazon.com/Disruptive-Possibilities-Changes-Everything-ebook/sim/B00CLH387W/2

Se, dét var jo klar tale, og jeg downloadede straks hans bog (som er gratis i den elektriske udgave) og læste og læste - og forstod, at vi simpelthen er tilbage i begyndelsen af 80'erne, hvor alt er nyt og sjovt igen.

Skaber de vildeste muligheder

Jeff gør det meget klart, at Big Data er en computing platform, som kommer til at feje rigtigt mange gamle ting og sager (og bikse) af vejen, mens nyt halløj kommer til og skaber de vildeste muligheder, og selvfølgelig også de vildeste problemer og destabiliseringer. Alt sammen noget, der kan få edb- og it-hjerter til at banke igen.

"Now I get it - it's fun again!", sagde min ven James Morle for nylig til mig...

"De startede forfra på den helt fede måde: Ved at stikke nogle ingeniører/dataloger nogle håbløse mål og helt frie hænder"

Denne nye platform blev opfundet af bitter nød af Yahoo i 1996, fordi de ikke kunne købe sig til noget, der var hurtigt nok og sikkert nok fra Oracle, EMC, Microsoft og så videre.

De startede forfra på den helt fede måde: Ved at stikke nogle ingeniører/dataloger nogle håbløse mål og helt frie hænder.

Så hundredvis og tusindvis af de billigste servere blev bundet sammen af Hadoop-cluster-software og dusinvis af nye, vanvittige "NoSQL"-databaser og meget andet...

Det største Hadoop-cluster i dag består af 4.500 servere og håndterer let 25 petabyte ...

Det kommer til at ændre ALLE it-miljøer

I dag undrer de færreste sig formentlig over, at en "Like" på Facebook kan ses med det samme af alle, at GAFA (Google, Apple, Facebook, Amazon) kan lave ting så hurtige, sikre og billige, som de kan - men det er alt sammen på grund af den revolution, som de startede hos Yahoo i 90'erne. 

Til sammenligning kan det nævnes, at ingen brugte Google, endsige anede, hvad de egentlig kunne, før krisen i 2003, så Yahoo-fyrene havde visioner, må man sige. 

Sjove misforståelser

At Big Data-platformen giver nye muligheder er fantastisk og dejligt, men det fører til nogle sjove misforståelser - nok mest fordi alle vil være med på vognen:

1. Nej, Big Data har i sig selv intet med eksplosionen i datamængden at gøre (første bølge: Data-inputtere sad i biksen og tastede ind, anden bølge: Folk tastede via selvbetjening, tredje bølge: Data vælter ind via instrumenter og loggere og kameraer). Jeg så en artikel forleden, hvor folk fra et teknisk universitet på tre bogstaver, hvoraf det første er ‘D', fortalte, at Big Data hed sådan, fordi der var tale om rigtigt meget data. Øhm... Nej!

2. Nej, Big Data er ikke seneste udgave af Data Warehousing, BI, Data Management, Data Science ... selv om rigtigt mange BI-bikse og kunder tror det og siger det. Det er IKKE pludselig Big Data at køre et batchjob om natten mod sin Oracle-database .

3. Nej, nej, nej - Big Data har intet med Snowden, NSA, FE og Echelon at gøre. Ja, de bruger garanteret også denne platform, ligesom de bruger Cray-computere, Oracle-databaser, AIX-clustre og Microsoft Exchange, men at koble Big Data-platformen sammen med overvågningen af Angry Birds er bare forkert.

"Jeg synes, det er fantastisk, magisk - og komplet kaotisk"

Læs Jeffs bog, og kig så på videoer fra de få gutter, der har lavet Hadoop og så videre, så I får rigtigt fat i det her fra starten, for det kommer til at ændre ALLE it-miljøer over de næste par årtier. Alle. Og det kommer nok også til at ændre alle it-folk .

Bedst som vi troede, at nu var der ved at være styr på det, mens outsourcing, processer, automatisering og data oppe i himlen kørte på skinner - så åbnes Pandoras æske, og vi får ting som Neo4J (en graforienteret dokumenthåndteringsdatabase fra to gutter i Malmø) og alt muligt andet vildt.

Jeg synes, det er fantastisk, magisk - og komplet kaotisk. 

Velkommen til vores nye verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere