Artikel top billede

Region efter kæmpenedbrud: Vi har fundet synderen

Region har fundet synderen, der fik regionens netværk til at kollapse, så sygehusene stod uden it.

Det var en defekt fiberkomponent i Region Nords datacenter i Aalborg, der natten til tirsdag fik hele regionens netværk til at kollapse.

Sådan lyder det fra it-chef Claus Wegener Kofoed.

"Vi fandt frem til den pågældende fiber-komponent klokken 12.00 og sendte straks en tekniker ud for at skifte den," siger han til Computerworld.

Her sad den

Den defekte fiber-komponent sad i en core-switch i kælderen under regionens datacenter i Aalborg, fortæller Claus Wegener Kofoed.

"Den broadcastede og genererede en masse trafik, som fik systemet til at gå ned," siger han.

Du kan læse mere om kollapset her: Dansk stor-region efter nedbrud: Derfor gik it-systemerne i sort

Claus Wegener Kofoed fortæller, at denne type fejl - med 'en dårlig' komponent - er noget af det værste, der kan ramme et netværk.

"Der ville jo ikke have været noget problem, hvis den bare var gået ned, for så havde vi bare fået en alarm, mens det redundante system havde kørt videre uden problemer. Men nu sad den altså og genererede en masse trafik," fortæller han.

It-afdelingens overvågningssystem udsendte alarm klokken 03.45 i nat.

Det viste sig, at en såkaldt pakkestorm havde lagt netværket ned - altså en massiv overbelastning af data.

Det kollapsede netværk betød blandt andet, at der ikke var adgang til regionens EPJ-system.

Netværket blev re-etableret igen 09.50.

Siden har regionens it-folk arbejdet på at lokalisere selve den enhed, der har genereret de store mængder data.

"Vi fik trukket netværks-segmentet ud, så vi kunne analysere det, mens det kørte for sig selv. Og her kunne vi se, at der peakede trafik ud," fortæller Claus Wegener Kofoed.

Sådan bliver efterspillet

It-folkene går nu i gang med at analysere den pågældende fiber-komponent.

"Vi stresstester den nu for at se, om det kun er dette ene eksemplar, der er noget galt med. Vi har jo flere af den slags komponenter," siger Claus Wegener Kofoed

Næste opgave bliver at finde ud af, hvordan regionen kan undgå at blive ramt af denne type fejl.

Netværk skal reviewes

"Vi vil finde ud af præcis, hvorfor den gjorde det, og så skal vi have et review af netværket og finde ud af, hvordan vi kan forhindre, at det her sker igen," siger han.

Der er flere løsningsmodeller, men det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det skal være ny hardware eller anden infrastruktur eller lignende, der skal forhindre, at noget lignende sker igen, fortæller Claus Wegener Kofoed.

Du kan læse mere om kollapset her: Dansk stor-region efter nedbrud: Derfor gik it-systemerne i sort




IT-JOB

AkademikerPension

Frontend-udvikler

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Test Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren