Artikel top billede

Stor KMD-brøler: Folk modtog andre borgeres gældsbreve

En softwarefejl hos KMD har sendt hundredvis af gældsbreve fra en kommune ud til de forkerte modtagere. Kommunen kalder fejlen for katastrofal.

Omkring 350 borgere i Hvidovre Kommune vest for København har fået tilsendt andre menneskers udeståender med kommunen via eBoks på grund af en software-fejl hos KMD.

Det er sket, efter at KMD har kørt et sted mellem 12.000 og 13.000 udsendelser med saldoopgørelser for Hvidovre Kommune, hvor intetanende borgere i en række tilfælde har modtaget flere hundrede sider med fortrolige oplysninger om adresser på folk, der skylder kommunen penge.

Borgere har konkret modtaget oplysninger om andre borgeres udestående i form af manglende betalinger for tandpleje og byggetilladelser.

I andre tilfælde har en borger set eksempler på borgere, der skulle tilbagebetale for meget udbetalt løn, boligsikring og andre ydelser.

Så vidt vides, har der ikke været oplyst navne eller personnumre i forbindelse med it-brøleren.

Softwaren er stoppet

Hvidovre Kommune peger på sin it-leverandør KMD som den skyldige i denne sag, og it-giganten er da heller ikke sen til at påtage sig skylden.

Pressechef Christoffer Hellmann fra KMD fortæller til Computerworld, at den tekniske fejl er lokaliseret til den software, der danner brevene hos KMD.

"Af indtil videre uforklarlige årsager er oplysningerne på borgerne blevet blandet sammen på en eller anden måde, og det beklager vi selvfølgelig. Lige nu har vi standset alle lignende kørsler, indtil vi har fundet og rettet fejlen," forklarer han.

KMD-pressechefen fortæller, at softwarefejlen berører både fysiske og elektroniske brev, og at den kun er opstået i Hvidovre Kommune.

Kontakt kommunen

Hos kommunen kalder borgerservicechef Margit Halberg fejlen for 'katastrofal' over for Ekstra Bladet.

Hun opfordrer samtidig alle borgere med forkerte oplysninger i indbakken til at kontakte kommunen.

"Så har vi mulighed for at give dem et svar og en undskyldning og give dem en korrekt opgørelse," siger Margit Halberg til Ekstra Bladet.

Læs også: 
Vupti: 400.000 digitale postkasser auto-oprettet i nat




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren