Ud over at smide en bombe i bredbåndsdebatten om, at en TDC-opsplitning bør overvejes, kommer en ny rapport fra Produktivitets-kommissionen med flere anbefalinger på området.
"Staten i samarbejde med kommunerne definerer krav om samgravning, og den digitale infrastruktur i højere grad indtænkes i planlægningsfasen ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder, eksempelvis ved nedgravning af tomrør," hedder det.
Men derudover konkluderer kommissionen også, at udbygningen af den digitale infrastruktur "fortsat baseres på principperne om teknologineutralitet og markedsbaseret udbygning."
Læs reaktioner fra forskellige aktører til sidst i denne artikel, hvor Dansk Energi kalder ambitionerne i rapporten for "usynlige" og rapporten kaldes en "tynd kop the".
I rapporten hedder det, at "effekterne relaterer sig primært til, hvor stor en andel af husholdninger og virksomheder, der har
bredbånd".
"Produktivitetseffekterne af højere kapacitet på eksisterende forbindelser er mindre veldokumenterede," står der i rapporten.
Selvom en række internationale studier har fundet positive
produktivitetseffekter af den digitale infrastruktur konkluderes det:
"I øjeblikket synes efterspørgslen efter bredbåndskapacitet
ikke at følge med udbuddet".
Graveomkostninger
Men en af anbefalingerne lyder altså at optimere forholdene omkring gravearbejde.
Graveomkostninger udgør op til 80 procent af de samlede omkostninger ved etablering af digital infrastruktur i byerne og omkring 50 procent i landområderne, oplyses det.
Men kommunerne kan stille krav om, at ansøgere om gravetilladelser skal tilbyde samgravning, det vil sige at flere
deltagere etablerer infrastruktur ved samme gravning og deler omkostningen ved gravearbejdet mellem sig.
Produktivitetskommissionen anbefaler således, "at staten i samarbejde med kommunerne definerer krav om samgravning."
En anden måde at reducere omkostningerne ved gravearbejder på er at anvende tomrør, oplyses det.
"Tomrør er rør, der lægges i jorden, når der alligevel graves. Der kan så på et senere tidspunkt trækkes kabler gennem rørene, uden at der skal graves igen."
Produktivitetskommissionen anbefaler, at kommunerne stiller krav om nedgravning af tomrør ved etablering af nye
bolig- og erhvervsområder.
Uden at blive meget konkret hedder det også, at "det er vigtigt at sikre, at opstilling af mobile sendemaster ikke besværliggøres unødigt."
Læs hele rapporten her.
Alle reaktionerne kan du læse på sidste side i denne artikel, mens de næste par sider beskriver de tjenester, som historisk bruges, og kommissionens udlægning af udviklingen omkring blandt andet hastigheder.
Fra e-mails til Cloud
Kommissionen har kigget på udviklingen historisk set på området.
I starten blev internettet kun brugt til at sende e-mails og til at få adgang til informationer og nyheder.
"Adgangen til nettet fandt sted via såkaldte dial-up forbindelser med stærkt begrænset kapacitet sammenlignet med nutidens bredbåndsforbindelser."
I takt med den teknologiske udvikling har internetadgang fået stadigt større betydning for husholdninger og virksomheder, forklarer det.
"I dag foregår en stor del af borgernes kontakt til det offentlige eksempelvis over nettet, ligesom en stigende del af husholdningernes forbrug finder sted som e-handel," skriver rapportens bagmænd.
Kort sagt konkluderes det: at danskerne har taget bredbånd til sig.
Det samme gælder virksomhederne.
"Virksomhederne har ligeledes taget bredbånd til sig, og i dag har 92 pprocent af danske virksomheder med over ti ansatte eksempelvis en hjemmeside," hedder det i rapporten.
Også virksomhedernes kontakt til det offentlige sker via nettet.
"Mange anvendelser af internettet stiller ikke store krav til den bredbåndskapacitet, der er til rådighed," hedder det.
Større kapacitet
"I de senere år har adgangen til bredbåndsforbindelser med stadigt større kapacitet imidlertid givet basis for en række nye tjenester."
"Blandt de vigtigste er transmission af levende billeder og lyd, som bruges i en række sammenhænge både erhvervsmæssigt og privat."
Kommisssionen peger på, at videokommunikation kan "anvendes til meget andet end underholdning" og nævner videokonferencer.
Opsummerende hedder det:
"Der er således et produktivitetspotentiale i anvendelse af videokommunikation i både den private og den offentlige sektor."
Også potentialet i cloud nævnes iøvrigt.
Bredbåndshastighederne bliver også berørt i rapporten.
Hastighed: Siden slutningen 1800-tallet
Kommunikation via internettet involverer dels, at brugeren modtager data fra nettet (downstream), dels at der sendes data fra brugerens computer ud på nettet (upstream), forklares det.
Traditionelt har behovet for downstreamkapacitet været langt det største.
Eksempelvis er langt den største del af datatrafikken ved almindelig surfing på internettet og transmission af
film og tv downstream, fremgår det af rapporten.
"Nyere tjenester som videokonferencer og cloud computing stiller derimod også betydelige krav til upstreamkapaciteten."
Hvis cloud computing anvendes via en forbindelse med begrænset kapacitet en af vejene, vil kommunikationen mellem brugeren og den server, hvor softwaren ligger, blive forsinket, hedder det.
"Forsinkelsen bliver mindre i takt med, at kapaciteten på
infrastrukturen øges. For cloud computing gælder det derfor, at mere kapacitet altid er bedre," slås det fast.
Ved videokonferencer afhænger kapacitetskravet derimod af kvaliteten af den streamede video.
"De højeste kapaciteter kan opnås på fibernettet efterfulgt af kabel-tv-nettet, mens kobbernettet har den laveste
kapacitet. Den opnåelige kapacitet på kobbernettet har dog vist sig betydeligt større, end man tidligere troede muligt," hedder det om hastigheder.
Slutningen af 1800-tallet
Etableringen af kobbernettet blev påbegyndt i slutningen af 1800-tallet med telefoni for øje.
Nettet er ejet af TDC og når ud til alle husstande og virksomheder i landet.
"Det var den første teknologi, der blev anvendt til internet, og 36 procent af danskernes bredbåndsabonnementer
er baseret på kobber, når der ses bort fra mobile abonnementer med tilknyttet dataforbrug," lyder det i rapporten, der har taget de historisk briller på.
Kobberbaserede bredbåndsforbindelser udbydes af TDC, men også af konkurrerende teleselskaber, der betaler TDC for at anvende netværket på betingelser, der er reguleret af Erhvervsstyrelsen.
"De kapaciteter, som kan transmitteres via kobbernettet, har undergået en hastig udvikling, siden internettet blev udbredt i 1990'erne."
"I starten havde en internetforbindelse typisk en kapacitet på 28 eller 56 kbit/s downstream, hvor de markedsførte downstreamkapaciteter på en kobber-baseret forbindelse nu typisk er på 10-30 Mbit/s."
"Kapaciteten i en typisk kobberbaseret forbindelse er således flere hundrede gange større i dag sammenlignet med, da
husholdninger og virksomheder først begyndte at få adgang til internettet."
Rapporten omtaler også blandingen af kobber og fiber - og de bagvedliggende strukturer.
"Over de kommende år forventes det, at man via kobber-baserede teknologier, der er forbundet med et fiber-baseret backbonenet, vil kunne opnå downstreamkapaciteter på 100 Mbit/s og upstreamkapaciteter på 30-40 Mbit/s.
"De høje kapaciteter er betingede af, at der etableres
fiberforbundne kabinetter i kort afstand til slutbrugerne, hvilket kræver betydelige investeringer i ny infrastruktur," hedder det.
Fiberforbindelser med mere
Medio 2012 har 41 procent af alle husholdninger og virksomheder adgang til at få en rent fiberbaseret
bredbåndsforbindelse.
Det er primært energiselskaberne, der gennem de senere år har rullet fibernet helt ud til kunderne. Udbredelse af fibernet kræver store investeringer.
Således har energiselskaberne siden 2005 investeret cirka ti milliarder kroner i at udrulle fibernet i Danmark.
Den Europæiske Investeringsbank vurderede i 2011, at det vil koste omtrent 28 milliarder kroner at rulle fibernet ud til hele
Danmark.
Det er på linje med skønnet fra Dansk Energi, som vurderer, at omkostningen vil være cirka 32 milliarder kroner.
Også TDC's køb af fibernettet i hovedstadsområdet hos DONG nævnes, ligesom "selskabet selv har etableret fibernet i forbindelse med etablering af nye bolig- og erhvervsområder
i andre dele af landet".
"TDC har dog kun relativt få private fiberabonnenter. Omvendt
har TDC på bestilling etableret skræddersyede fiberbaserede løsninger med stor kapacitet til en lang række virksomheder," hedder det i rapporten.
En række af de største energiselskaber betjener kunderne gennem salgsselskabet Waoo, mens de mindre energiselskaber selv står for kundebetjeningen.
"Energiselskabernes markedsposition er ikke stærk
nok til, at de er forpligtede til at åbne deres infrastruktur for konkurrenter, og de har valgt at undlade dette," hedder det.
Bedre forbindelser
Kommissionen henviser også til Erhvervsstyrelsen vedrørende forudsigelse om kabelmodem.
"Erhvervsstyrelsen forventer, at bredbåndsforbindelser via kabelmodem fremadrettet vil have et kapacitetspotentiale, der er mere sammenligneligt med fiber, og som i mindre grad vil svare til de kapaciteter, som det vil være muligt at opnå via en kobberforbindelse," hedder der i rapporten.
Men rapporten opstiller ikke en eller anden form for hastighedsmålsætning op for bredbåndshastigheder eller lignende.
For som der står i rapporten:
"Produktivitetseffekterne af højere kapacitet på eksisterende forbindelser er mindre veldokumenterede".
Modtagelsen af rapporten er da også lunken hos eksempelvis Dansk Energi.
Meninger om rapporten
"Resultatet er for uambitiøst på bredbånd."
Sådan lyder det i en meddelelse fra Dansk Energi om rapporten.
For uanset om det er bredbåndsinfrastruktur, elnet eller transport, så er solid infrastruktur kernen til produktivitet, værdiskabelse og dermed øget vækst i vores samfund, mener de.
"Det kræver gode rammer for at investere - og et længe ventet opgør med et dybt forældet teleforlig fra 1999, som for længst har overskredet sidste holdbarhedsdato," lyder kritikken.
"Der er behov for et nyt, bredt forlig (teleforlig, red.), som sætter ordentlige rammer for investeringer, skaber reel konkurrence i hele landet, samt en øget udbredelse og anvendelse af højhastighedsbredbånd," udtaler Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, i meddelselsen.
Hos Dansk Metal har man også en mening om rapporten.
En tynd kop te
Her kalder man anbefalingerne en "tynd kop te".
"Jeg havde gerne set, at Produktivitetskommissionen var kommet med nogle mere offensive bud på løsninger, men det er desværre en ret tynd kop te," udtaler Per Påskesen, der er forbundssekretær for Dansk Metals IKT-sekretariat, i dets meddelelse.
Også Dansk Metal tordner mod teleforliget, der ifølge fagforbundet burde ændres.
Men hvad mener du? Skal vi have klarere mål - og hvilke?
Skal staten smide cirka 30 milliarder kroner på bordet og få fiber ud til alle?
Og er teleforliget vitterligt landets største bredbånds-stopklods?
Eller hvad skal der ske?
