Artikel top billede

(Foto: Phil Pell/iStockphoto)

Mystisk kodefejl sender danske aktiehandler i sort

Det har ikke været muligt at handle aktier efter en kodelinje på mystisk vis forsvandt fra en server i en stor dansk bank.

Mandag 29. april var værst ramt.

Her blev der pludselig lukket for kontakten til Fondsbørsen og derved aktiehandler for FinansNetbankens kunder.

Og der er stadig problemer med at få it-systemerne til at virke helt efter bogen.

Det kan man læse i den popop-meddelelse, som FinansNetbankens kunder møder, når de forsøger at logge på investeringsportalens handelsmuligheder.

"En strømafbrydelse betyder, at der ikke er adgang til Fondsbørsen. Vi ved ikke hvornår problemet er løst," står der blandet andet.

For tredje dag i træk er der ikke adgang til Børsen..

"Som tidligere systemudvikler undrer jeg mig meget over, at en strømafbrydelse kan sætte dele af en web-bank ud af funktion," skriver FinansNetbanken-kunde Holger Hansen i en mail til Computerworld, efter han forgæves har forsøgt at få adgang til Børsen.

Og den samme undren lyder fra Jyske Bank, der har overtaget Finansnetbankens kunder, og som derfor har ansvaret for, at tingene fungerer.

Kodelinje forsvandt

I Jyske Bank arbejder man på højtryk for at få tingene på plads.

"Efter en planlagt nedlukning af it-systemerne i forbindelse med en varslet strømafbrydelse fik vi problemer i mandags," siger Gunnar Kappel, der er it-konsulent i Jyske Bank.

Sådan opstod problemet

Da serverne blev startet igen, opstod der nemlig problemer med synkroniseringen med SDC's systemer (Sparekassernes Datacentraler).

"Efter genstarten manglede der pludselig en linje i et script. Det kan vi ikke helt forklare endnu, men vi arbejder på at finde et svar. Hvordan en linje i et script kan forsvinde i denne sammenhæng er stadig en gåde," siger han.

"Der er blevet løst lidt op for problemerne, og der kan nu foretages strakshandler og lægge en bestillinger ind i systemet, men man kan altså stadig ikke handle direkte på Børsen."

Der er ikke et fast tidspunkt for en løsning, men der "arbejdes på højtryk for at finde en løsning."

Her har problemerne ramt

Problemet har ramt kunderne i FinansNetbanken og i det tidligere Sparekassen Lolland, der kører på samme it-system.

FinansNetbanken blev grundlagt 1. oktober 1991 under navnet Din Bank og har siden levet et omtumlet liv, hvor den blandt andet har været en del af SkandiaBanken, Eik Bank og Sparekassen Lolland.

Den 26. januar 2013 overtog Jyske Bank aktiviteterne i Sparekassen Lolland, og Jyske Bank har valgt at videreføre konceptet i FinansNetbanken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren