Artikel top billede

Ramt igen og igen: Så slemt var det store EPJ-nedbrud

Se hvordan det vigtige EPJ-system i dansk region gik ned igen og igen. Og få en mulig forklaring på problemet.

Læs også: Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling.

Det store EPJ-nedbrud i Region Midtjylland begyndte ifølge en statusrapport underskrevet af Niels Henrik Petersen og Region Midtjyllands it-driftschef Peter Bruun Nielsen som følge af en opgradering natten til søndag 3. februar.

Her blev MidtEPJ opgraderet og samtidigt flyttet til nye maskiner, mens der også foregik andre opgraderinger af blandt andet Java-softwaren og Websphere-applikationsserveren

Opgraderingerne og flytningen førte til, at en ud af seks parallelt kørende EPJ-instanser gik i sort.

Derfor oplevede op mod 20.000 kliniske medarbejdere på regionens hospitaler periodisk lange svartider og perioder, hvor de slet ikke kunne komme på EPJ-systemet.

Logon-svartiderne lå mandag i gennemsnit på mellem 50 sekunder og fire minutter.

Helt ned i en halv time

Tirsdag var situationen nogenlunde den samme, og her gik systemet oven i købet helt ned i en halv time omkring middag i forbindelse med en genstart af serverne, indtil systemet stabiliserede sig ved 19-tiden.

Den stabile drift fortsatte om onsdagen, hvor der ifølge statusrapporten fra regionens it-driftschef Peter Bruun Nielsen kun var få problemer på trods af, at en EPJ-instans blev fanget i den automatiske overvågning, da gik i en "usund tilstand" lidt over middag og straks blev taget ud af driften.

I går torsdag blev flere EPJ-instanser ramt, hvilket igen gav nogle brugere lange logon- og svartider.

"De fleste brugere mærkede dog ikke noget til problemerne," hedder det i statusrapporten vedrørende torsdagens drift.

Læs også: Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling.

Mulig forklaring: Derfor gik det så galt

Måske for mange ting i luften

I dag, fredag, er systemerne tilbage i nogenlunde god form, mens regionens it-folk arbejder fortsat på at finde forklaringen på, at det kunne gå så galt.

"Vi havde på forhånd drøftet, om vi gjorde for mange ting på én gang med udskiftning af servere plus opgraderinger af både EPJ-system og applikationsservere, og der vurderede vi ikke, at risikoen var så høj," siger Niels Henrik Petersen, regionens områdeleder for EPJ.

Han fortæller, at regionen reelt godt kunne have adskilt server- og applikationsopgraderingerne fra hinanden, men på grund af en stram deadline og en tro på et lav-risiko-projekt skete det altså ikke.

Deadlinen skyldtes opsætningen af kommunikation mellem regionen og den kommunale hjemmepleje, mens projektet blev bedømt til at være lav-risiko, fordi regionen siden december har kørt med det opgraderede EPJ-system i et testmiljø, som blandt andet har været igennem flere belastningstests.

"Lige nu opretholder vi meget højt beredskab, mens vi også bruger meget tid på at finde fejlen," lyder det fra Niels Henrik Petersen.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor lang tid fejlsøgningen vil tage.

Læs også: Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere