Artikel top billede

Microsoft kan være på vej med tre nye Surface-modeller

Microsoft kan være på vej med yderligere tre Surface-tablets. Se hvordan de sandsynligvis bliver skruet sammen.

Computerworld News Service: Selvom Microsoft først lige har sendt sin Surface i handlen planlægger selskabet ifølge en velkendt kilde at lancere yderligere tre tablets til næste år.

Kilden, der kalder sig MS Nerd, har lækket oplysninger om disse tre Surface-tablets, der angiveligt er på trapperne, i et beskyttet Twitter-feed.

Websitet Neowin spottede disse tweets og offentliggjorde herefter selv oplysningerne.

Microsoft vil ifølge denne kilde lancere endnu en ARM-baseret Surface-tablet med Windows RT.

Men i stedet for den Tegra 3-chip, der sidder i den eksisterende tablet, vil den have en processor fra Qualcomm og i stedet for en skærm på 10,6 tommer vil den have en skærm på kun 8,6 tommer.

Anden generation af Surface med Windows 8 Pro vil angiveligt bevæge sig i modsat retning med en skærmstørrelse, der vokser til 11,6 tommer.

Og i stedet for Intels Core-processorer hævder MS Nerd, at den vil indeholde en AMD Temash APU, som måske ikke er lige så kraftig men forhåbentlig give længere batterilevetid end den nuværende Surfaces estimerede fire til fem timer.

Surface Book

Endelig hævder MS Nerd, at Microsoft har planer om en tredje tablet ved navn Surface Book med en skærm på 14,6 tommer og en processor fra Intels Haswell-arkitektur.

Haswell er efterfølgeren til Intels Ivy Bridge, som Microsoft bruger i den nuværende Surface med Windows 8 Pro.

Kilden er som regel troværdig
MS Nerd er en rimelig troværdig kilde til lækkede oplysninger om Microsoft.

I marts hævdede den anonyme kilde, at kun et udpluk af funktionerne fra Windows Phone 8 ville finde vej til ældre telefoner (hvilket ganske rigtigt skete i form af Windows Phone 7.8).

Tidligere har MS Nerd fået ret angående udviklingen af Windows Phone 7 og Zune-hardwarens på daværende tidspunkt forestående bortgang. Kilden har også offentliggjort omfattende oplysninger om Microsofts droppede tablet Courier.

Kilden er dog ikke altid helt nøjagtig i sine prognoser.

MS Nerd hævdede for eksempel, at det amerikanske teleselskab AT&T ville få to Windows Phones 8-telefoner fra Samsung og at Sprint ville få en telefon med fuldt slide-tastatur fra Nokia.

Begge disse forudsigelser er i hvert fald indtil videre ikke gået i opfyldelse.

MS Nerd forudsagde mange af detaljerne angående Nokias Lumia 920 heriblandt skærmen på 720 pixel og Snapdragon S4-processoren, men tog fejl med hensyn til PureView-kameraet, som er på 8,7 megapixel og ikke 12, som kilden hævdede.

Læs også:

Solid arbejdshest: Surface kan vende op og ned på markedet.

Gode råd: Sådan vælger du den rigtige Surface.

Dom: Derfor er Microsofts Surface en lunken omgang.

Første kig på Microsoft Surface.

Stortest: Her er Surfaces svagheder og styrker.

Her er Microsofts første tablet-pc i eget navn: 'The Surface'

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere