Artikel top billede

Millionoverskud i Boston efter slankekur

Forhandlerne belønner, at den nordsjællandske distributør har flere varer på lager.

Trods faldende omsætning formår Boston Distribution at holde fast i et overskud før skat, som i det netop offentliggjorte regnskab er opgjort til 2,8 millioner kroner. Det er en svag forbedring i forhold til året før.

Den nordsjællandske distributør har med en tilbagegang fra 275 til 240 millioner kroner mistet hele 13 procent af sin danske omsætning i det forgangne år.

Men slankekuren er ifølge direktør Christian Banzhaf først og fremmest udtryk for, at man har sagt nej til de forretningsmæssigt tomme kalorier i forretningen og stedet satset på varer, der giver indtjening.

"Vi har fokuseret på det, vi kan tjene penge på og har sagt nej til tom omsætning. Det har givet højere dækningsbidrag, og derfor har vi nået det samme resultat som året før," siger Christian Banzhaf.

Han fortæller videre, at Boston det seneste år har satset på at udvide sin lagerkapacitet og optimere logistikken. Det er sket som svar på, at mange it-forhandlere søger at forbedre likviditeten ved at skære deres lager ned til et absolut minimum.

"Vi har valgt at være lagerførende med flere produkter sammen med en optimering af vores leveringsbetingelser," siger Christian Banzhaf og nævner, at Boston kan modtage ordrer helt frem til klokken 18 og stadig love at levere varer næste dag.

Mange af Bostons kunder lader også distributøren levere varer direkte til slutkunderne. Det har efterhånden nået et omfang, der betyder, at tæt ved halvdelen af Bostons omsætning leveres på den måde.

"Mange kunder - især onlinebutikker - handler via Webmercs og spejler vores lager på deres sites, og så leverer vi direkte til slutkunden."

Udover den danske distribution driver Boston-koncernen også en tilsvarende forretning i Sverige og Norge. På koncernniveau er billedet det samme som i Danmark med en vigende omsætning, som i 2011/2012 faldt med ni procent til 428 millioner kroner og et overskud før skat på 4,4 millioner kroner.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere