Artikel top billede

TDC får kamp til stregen fra ny front

Med åbningen af et nyt kæmpe datacenter i Jylland gør sjællandsk fiberselskab klar til at erobre flere markedsandele blandt jyske erhvervskunder.

Datacenter-udbydere som TDC kan se frem til en skærpelse af konkurrencen, når fiberleverandøren GlobalConnect 25. oktober slår dørene op til et 4.000 kvadratmeter stort, splinternyt datacenter og jysk hovedsæde i Stilling ved Skanderborg.

Og i månederne forud for åbningen er der hverken sparet på investeringerne eller mandetimerne.

Det fortæller salgs- og marketingsdirektør Christian Holm Christensen fra GlobalConnect, der ellers mest er kendt for at levere fiber-backbone til erhvervslivet.

"Vi har købt en bygning og er i gang med at lave det til et stort datacenter, så vi udvider stærkt i Jylland," fortæller Christian Holm Christensen og fortsætter:

Anseeligt millionbeløb

"Vi har investeret et anseeligt millionbeløb i det nye datacenter, og vi har allerede de første kunder i hus. Samtidig betyder åbningen, at vi samler vores jyske aktiviteter på et nyt kontor,"
lyder det salgsdirektøren, som fortæller, at selskabet indtil nu har haft aktiviteter i Århus, Aalborg foruden et datacenter i Kolding. Her begyndte pladsen dog at blive for trang.

Salgsdirektøren tilføjer, at det nye jyske hovedsæde til at begynde med har 22 ansatte og i første omgang står klar med en 400 kvadratmeter stor datacenter-hal med mulighed for løbende udvidelse, når flere kunder kommer til.

Trods GlobalConnects mere synlige rolle som fiberleverandør er datacenter-aktiviteterne dog langt fra nye.

"Fiber er vores grundsten, men allerede tilbage i 1997-98 fandt vi ud af, at fiberen naturligvis også skal termineres et sted," siger han og uddyber, at selskabet allerede har et 5.500 kvadratmeter stort datacenter i Taastrup, hvor 30 procent af Danmarks internet-trafik på en eller anden vis løber igennem.

Lige nu er selskabet desuden i gang med en 700 kvadratmeter stor udbygning af datacentret i Taastrup.

Markedsandel på 20 procent

Ifølge salgsdirektøren er det ensbetydende med, at selskabet i dag er nummer to på datacenter-markedet efter TDC.

Han vurderer, at selskabets markedsandel ligger på omkring 20 procent.

Ved hjælp af fiberforretningen har selskabet således allerede en fod i døren hos flere jyske virksomheder. Den skal nu sparkes yderligere op, og efterspørgslen er ifølge salgsdirektøren stærkt stigende.

"Kunderne kigger på, om teknikken og sikkerheden er i orden og derefter om prisen er konkurrencedygtig, og vi kan være med hele vejen," bedyrer han.

Han tilføjer, at datacenterets nye installationer og dermed muligheden for at effektivisere med færre udgifter til vedligeholdelse er altafgørende i en tid, hvor prisen på strøm stiger.

Han fortæller, at GlobalConnect selv har designet det jyske datacenter.

"Vi har ekspertisen in-house, så vi har bygget det selv og har projektledere ansat. Vi har selv bestemt, hvordan det hele skal udformes og indrettes, lige fra transformatorer til kølesystemer og generatorer, som vi har bestilt, men dog ikke selv har samlet fysisk," slutter salgsdirektøren.




IT-JOB

Arbejdernes Landsbank

Lead Data Analyst til Dataindsigt

Formpipe Software A/S

Infrastrukturspecialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere