Pc-salget slår alle rekorder i 2012

Alt tyder på, at 2012 bliver et formidabelt år, når det gælder salg af pc'er og tablets. Apple overhaler igen HP, og salget af iPad og andre tablet-pc'er slår alle rekorder. Se tallene her.

Artikel top billede

(Foto: gratis /)

I andet kvartal 2012 blev der leveret 12 procent flere pc'er end i samme periode sidste år. Salget af ultrabooks skuffede, men det vigende salg af de små, råstærke computere blev i høj grad kompenseret af iPads og andre tablet-pc'er.

Det fortæller analysehuset Canalys i en frisk rapport, som også beretter, at Apple har overhalet HP og igen bærer den gule (salgs)førertrøje. Samsung og Lenovo haler ind på førerfeltet, mens det går tilbage for traditionelle Windows-baserede pc'er. Årsagen til det, er, at mange potentielle kunder venter på den kommende version Windows 8, og det går ud over salget her og nu.

De små tablet-pc'er er blevet meget populære. Så populære, at salget på et år fra andet kvartal til andet kvartal er steget med 74 procent. I alt blev der i Q2 2012 afsendt 24 millioner tablet-pc'er til distributører og forhandlere over hele verden svarende til 22 procent af det totale pc-salg.

Android-tabletter

Udover Apples iPad har også Asus og Samsung succes med deres produktserier af tablet-pc'er, der hedder henholdsvis Transformer og Galaxy Tab. Samsung er den ledende producent af Android-baserede tablet-pc'er, og firmaets Galaxy Tab-serie blev i andet kvartal i år leveret i mere end dobbelt så stort antal som i samme periode sidste år.

"Rapporter om, at den dårlige økonomiske situation og venten på Windows 8 rammer pc-branchen, fortæller ikke hele historien. Pc-branchen gør det godt, og 2012 ser ud til at blive et rekordår salgsmæssigt. Producenter med innovative produkter vil høste gevinsterne," udtaler Tom Evans, researchanalytiker, Canalys.

Microsofts beslutning om at lancere sin egen tablet-pc eller Pads var et af de store samtaleemner i kvartalet. Surface og Surface Pro hedder de kommende Pads, men Canalys forventer ikke, at de nye Pads vil gøre noget stort indtryk på markedet. Prisen er for høj, og der er også en udbredt skepsis overfor det faktum, at en af verdens største softwareproducenter nu begynder at lave hardware.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Adeno K/S har pr. 22. september 2025 ansat Steen Riis-Petersen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Manager hos Devoteam A/S. Nyt job
    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S