Læs også:
Microsofts Office 2013 er klar til download
Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet
Tidligere på måneden kunne Microsoft meddele, at den kommende version af Office-pakken nu var klar til download i en Customer Preview-udgave.
Denne version af Microsofts software tager udgangspunkt i Windows 8, hvor understøttelsen af touch-skærme er i højsædet, og hvor det er Metro-grænsefladen, der anvendes.
"En ny generation af Microsoft Office," kaldte Steve Ballmer den kommende version af kontorpakken under sin præsentation.
Microsoft peger selv på, at de mange navigationsmuligheder på de forskellige former for pc'er og tablet-pc'er sammen med sociale funktioner og integrationen til cloud-tjenester som Skydrive, Office 365 og Bing vil kunne levere produktivitet og fleksibilitet for forbrugerne.
"Vi har med denne version transformeret Office til at udnytte nogle af de samme design-koncepter og -principper, som vi har vist jer med Windows 8, Windows Phone og Metro. Dette er den mest ambitiøse release af Microsoft Office, som vi nogensinde har lavet," sagde Steve Ballmer.
Vi har set lidt nærmere på, hvordan den nærste version af Office-pakken skiller sig ud fra forgængerne.
Der er nemlig meget nyt i Office 2013 eller Det nye Office, som Microsoft også kalder den kommende kontorpakke.
Sådan ser Office 2013 ud
Læs også:
Microsofts Office 2013 er klar til download
Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet
Den største nyhed med Office 2013 er - ligesom med Windows 8 - at softwaren nu er udviklet til ikke kun at skulle kunne fungere på traditionelle pc'er med mus og keyboard, men også på tablet-pc'er som eksempel de Surface-tablets med Windows 8, som Microsoft præsenterede tidligere på året.
Det betyder, at man i hver applikation kan vælge en såkaldt touch-mode, hvor eksempelvis ikonerne bliver lidt større og der bliver lidt mere plads rundt omkring dem til pølsefingrene.
I Office 2013 har alle applikationerne fået en ny start-side, hvor du kan åbne dine seneste dokumenter eller vælge mellem forskellige skabeloner.
Ribbon-interfacet eksisterer fortsat, men ikonerne har fået et nyt design, så de er mere diskrete end tidligere.
Word ligner derudover i høj grad sig selv. Selvom du med en touch-skærm vil kunne navigere rundt, er musen og keyboardet stadig ligeså brugbare, som de hele tiden har været.
Der er dog også blevet plads til nye funktioner. Eksempelvis er det blevet nemmere at bladre rundt i indholdet i et Word-dokument ved hjælp af fingrene ved at vælge "læse-mode."
Samtidig er understøttelsen af PDF-formatet nu blevet kraftigt forbedret, så man kan åbne, redigere og gemme PDF'er.
Umiddelbart ser det ud til, at specielt Powerpoint drager nytter af touch-navigationen, fordi præsentationerne er så visuelle, at det giver rigtig god mening at bruge fingrene til at navigere rundt i netop denne applikation.
Også Outlook har fået en større ansigtsløftning, og flere steder på nettet nævnes det, at den virker hurtigere at arbejde med end tidligere.
Microsoft har også gjort det nemmere at indstille Hotmail- og Gmail-konti i Outlook, ligesom samspillet med din "people-hub" har fået en del opmærksomhed.
Endelige er også OneNote, Lync og Sharepoint også blevet redesignet, så disse applikation fungerer bedre på de touch-centrerede tablets.
På næste side kan du i tre videoer se de forskellige Office 2013-applikationer og de konkrete funktioner demonstreret.
Se Office 2013 demonstreret
Læs også:
Microsofts Office 2013 er klar til download
Microsofts tablet-pc skal smadre iPad i erhvervslivet
Office 2013 er nu ude i et public preview, som man kan installere både på Windows 7 og Windows 8. Det er ikke annonceret, hvornår den endelige version er klar.
Hele Microsofts præsentation af Office 2013:
Cnet har en hurtig gennemgang af Office 2013:
The Verge ser nærmere på Office 2013:
Læs også: