Artikel top billede

Mørke skyer over TDC-hovedkvarter i Sydhavn. Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Tata TCS sætter flere folk på TDC-systemer efter fejl

It-kæmpen Tata TCS sætter flere folk på TDC's it-systemer. Det sker efter massive it-problemer hos telegiganten efter leverandørskifte.

Læs også:
Massive it-fejl hos TDC efter leverandørskifte

TDC stopper udrulninger efter store it-problemer

TDC-leverandøren Tata TCS tilfører efter massive it-problemer hos TDC efter overtagelsen af it-drift for milliarder af kroner nu ekstra personale på blandt andet mobilområdet.

Det fremgår af en intern artikel om TDC's it-problemer på TDC's intranet, hvor it-direktør Morten Bangsgaard samtidig beklager de mange fejl over for TDC-medarbejderne.

Læs også: TDC indfører daglig kontrol med kritisk it

Især TDC's mobilsystemer har ifølge artiklen været hårdt ramt af de it-problemer, som er opstået efter telekæmpens overgang fra CSC til Tata TCS.

"Vores opdateringer på mobilsystemerne i slutningen af maj medførte fejl, som gav problemer for både kunder, medarbejdere og eksterne partnere. Problemerne gjorde, at NABS i flere omgange ikke var tilgængelig, så kunderne kunne ikke betjenes eller betjene sig selv. Derudover var der også problemer på nummerportering, CPR-validering og SIM-kort skifte," siger Morten Bangsgaard i artiklen.

TCS tilfører 20 medarbejdere ekstra til det plagede område, der dermed får en samlet stab på 70 personer. 

Især personalet har været et hedt emne i forbindelse med TDC's udskiftning af CSC med indisk-ejede Tata TCS.

Flere hundrede ansatte hos CSC, som arbejdede på TDC-systemerne, blev først overdraget til Tata TCS, hvorefter firmaet massefyrede men følte med de berørte.  

I massevis af it-ansatte har mistet arbejdet som følge af TDC's beslutning, mener fagforbundet Prosa.

Du kan læse mere om afskedigelserne her.

Læs også: Mailsystem hos TDC helt i sort i flere timer

Netop det berørte system, NABS, får samtidig tilføjet to medarbejdere med indsigt i systemet hos offshore-teamet, når TCS har fået dem ansat.

Samtidig har den indisk-ejede it-kæmpe i samarbejde med Amdocs i Indien allokeret teknisk kompetence og tilføjet endnu en teknisk arkitekt med end-to-end-mobilviden, fremgår det.

Hertil kommer et væld af andre initiativer for at stabilisere it-driften, som TDC har sat i værk efter de massive it-problemer som følge af leverandørskiftet.

Blandt andet har TDC indført daglig kontrol med fremdriften af fejlretninger på kritiske systemer og har samtidig stoppet al udrulning af opdateringer sommeren over for at undgå at skabe endnu flere fejl i systemerne.

Desuden vil TDC sammen med TCS etablere "[...] en række forbedringsinitiativer inden for de mest kritiske områder. Disse initiativer har fokus på at styrke kvaliteten, stabilisere driften og skabe effektiv fejlafhjælpning inklusiv kommunikation overfor TDC kunder og brugere af TDC systemer," hedder det.

Morten Bangsgaard fortæller i artiklen de TDC-ansatte, at han forstår deres frustrationer over systemerne, men at han ikke kan sige, hvornår problemerne er løst.

"Det er mange og komplekse it-systemer, som vi på kort tid har skullet overdrage fra en leverandør til en anden, men indlæringskurven er heldigvis stejl hos TCS, og jeg håber, vi snart har lagt de værste fejl bag os og får fejlretningstiderne ned igen," siger it-direktøren.

Tata TCS har ikke ønsket at kommentere sagen over for Computerworld.

Det har TDC til gengæld.

"Vi ønsker at informere vores medarbejdere om skiftet til TCS, og det gør vi både åbent og ærligt. Vi er lige nu i en indkøringsperiode. Det er en proces, som vi ønsker at informere om internt og ikke i pressen," siger Kommunikationsrådgiver Povl Damstedt Rasmussen hos TDC. 

Du kan læse hele listen over TDC's forsøg på at løse de mange it-problemer her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren