Artikel top billede

Teleselskabet 3: Derfor var 4G-auktionen ikke fair

Teleselskabet 3's direktør præsenterer selskabets 4G-planer. Han kritiserer samtidig den netop overståede 4G-auktion.

Læs også:

TDC rydder bordet til 4G-auktion - 4G på vej til hele landet

Så enormt er det mobile databoom på Roskilde

For nylig kunne TDC løfte armene i vejret som den store sejrherre efter at have vundet fire ud af fem frekvensblokke i den længe ventede 800 megahertz-auktion.

Den sidste frekvensblok gik til Telia-Telenor, og dermed måtte teleselskabet 3 lidt overraskende som den eneste gå tomhændet hjem.

Mens 3 tidligere har forklaret, at prisen simpelthen blev for høj, lægger 3's direktør Morten Christiansen nu heller ikke skjul på sin kritik af auktionsformen.

"Udbudsformen var problematisk, for den favoriserede de store spillere frem for de små. Vores primære anke er den manglende begrænsning på, hvor meget de kunne byde."

"Konkurrencemæssigt kunne det være gjort mere fair," lyder det fra Morten Christiansen, som tilføjer, at man til gengæld med den valgte model har sikret mange penge i statskassen.

Dækker 37 procent af befolkningen

Ordene faldt på Roskilde Festival torsdag, hvor 3 benyttede de festlige omgivelser til at løfte lidt mere af sløret for deres længe ventede 4G-netværk, der bliver lanceret til september.

Siden årsskiftet har 3 rullet 4G-netværk ud i landets 15 største byer, og når netværket går i luften, dækker selskabet 37 procent af befolkningen. Et tal, der ved næste årsskifte vil være vokset til mere end 50 procent og 800 master.

At der alligevel er en vis ambivalens forbundet med teleselskabets 4G-udrulning, kunne fornemmes i ordene, der flere gange understregede, at fokus stadig er på 3G-netværket, og at man ser 4G som et supplement.

"Ifølge vores filosofi er det helheden, der er det vigtige. Derfor har vi heller ikke set grund til at lancere 4G før," lød det blandt andet fra direktøren, der også tager konkurrenternes hype omkring 4G med ro.

"Det er ikke vores opfattelse, at det er en fordel af være firstmovers på 4G. Teknologien rykker først, når de første telefoner med 4G ankommer. Vi forventer, det sker i løbet af tredje kvartal."

Læs også:

TDC rydder bordet til 4G-auktion - 4G på vej til hele landet

Så enormt er det mobile databoom på Roskilde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren