Artikel top billede

(Foto: Lisa F. Young)

"Kvinder skal holde kæft. Børn skal have våben. Og vi skal knalde bevidstløse kællinger"

Blærerøven Mads Christensen undskylder kontroversielt foredrag på Dell-konference. "Det er satire og humor, tag mig ikke alvorligt".

Mads Christensen har sat computerfirmaet Dell i et uheldig lys ved at opfordre it-branchens mænd til at lære deres drengebørn at sige "hold kæft, kælling" på en konference i går.

Ved samme lejlighed blev de 800 mandlige (og 40 kvindelige) tilskuere opfordret til at holde it-branchen fri for kvinder, fordi den ifølge Mads Christensen er den sidste bastion, som hans køn har tilbage.

De paroler står i meget dårlig kontrast til det voksende arbejde med at tilskynde flere kvinder til at vælge it-branchen. Både Mads Christensen og Dell undskylder nu den modtagelse af hans show.

"Jeg er forfærdelig ked af, hvis der er nogen, der tager mine ord for alvor. Jeg ønsker ikke nogen noget ondt og specifikt ikke kvinder. Så jeg er ked af det, hvis Dell skulle få badwill på grund af det. Det er jo slet ikke deres ord," siger Mads Christensen til ComON.

Han ærgrer sig også over, at sætningen er blevet oversat til "shut the fuck up, bitch" i et engelsk referat, hvilket får sætningen til at stå endnu skarpere, end den var tiltænkt.

Giv våben til 10-årige

"Hvis man er konfliktsøgende og tager en sætning ud af forløbet på 15 minutter uden at tage højde for konteksten og stemningen i lokalet, så kan man sagtens fremstille mig som en psykopat," fortsætter han.

"Når jeg bruger vendingen "hold, kæft kælling", så falder den i et forløb, der i min opfattelse er gennemsyret af satire og humor. I mine øjne er det her et stykke standup comedy," siger Mads Christensen og tilføjer at han også fik meget positiv feedback på sit foredrag og aldrig før har fået kritik for lignende shows.

"Jeg benytter mig af nogle meget karikerede og stærkt overdrevne billeder. Jeg startede med at tale om Cro-Magnon-manden. Om dengang der var orden i tingene, og manden kunne gokke sin kvinde i hovedet og knalde hende, mens hun var bevidstløs. Det håber jeg da heller ikke, der er nogen, der tager seriøst. Det er en karikatur".

"Jeg talte i går også om opfindelser, hvor jeg kaldte alle de gode opfindelser for mændens opfindelser. For eksempel aquadukten, alfabetet, telegrafen, glødepæren, Sony Playstation og de antracit-farvede alufælge. Når jeg nævner PlayStation og antracit-farvede alufælge i den sammenhæng, så mener jeg, at det er et meget tydeligt forsøg på en vits. Jeg ved godt, at det måske ikke er verdens bedste vits. Det må jeg nu erkende".

Har du selv lært din dreng at sige "hold kæft kælling"?

"Det, jeg sagde i går, var, at man burde gøre sit drengebarn en tjeneste og give ham en knallert i fødselsdagsgave, når han fylder 10. Så fortsatte jeg med at sige, at han også skulle have en salonriffel, når han fylder 10. Det skal han selvfølgelig ikke. Det kan enhver sige sig selv".

"Det tredje, jeg sagde, var så, at man skulle lære ham at sige "hold kæft kælling". Det skal han selvfølgelig ikke rende rundt og sige hele tiden, men kun når det er opportunt for ham at slå hælene i jorden - og tro mig, hans fremtidige kone vil takke mig for det," siger Mads Christensen med henvisning til sit yndlingsemne om nutidens mænd, der i hans optik har kørt sig selv ud på et sidespor.

Jeg sparker mændene bagi
"Det bliver nu udlagt, som om at jeg er en mandchauvinist, en sexist, og at jeg bare vil have kvinderne tilbage til kødgryderne, men hvis man hørte historien til ende, så handler det jo om tabermanden. Det er manden, der får nogle drag over nakken." 

Han mener, at alle tendenser og tegn tyder på, at kvinder er stormende på vej frem, og mændene på vej i kulkælderen, og han behandler den udvikling og årsagerne til den med komik.

Men er du ikke selv med til at præge debatten negativt med den type foredrag?

"Jeg synes i høj grad, jeg rokker ved fordomme og prøver at få dem frem i lyset med et smil, så vi kan grine lidt af dem og grine lidt af hinanden. Det synes jeg, vi har behov for. Så på min egen letbenede måde, mener jeg, at jeg gør debatten en tjeneste".

"Jeg var hyret af Dell til at holde dampen oppe, efter Michael Dell var gået af scenen. De var måske bange for, at energien skulle forlade lokalet, og så var jeg hyret til at komme med et frækt indlæg. Men hvis man ikke bryder sig om min facon, så bærer jeg selv en masse brænde til bålet. Det ved jeg godt. Men det var altså bare et muntert forsøg på at holde dampen oppe."

"Jeg ved, at Rytteriet var der senere på aftenen og talte om, at der skulle flere aupair-piger i it-branchen, så der var flere at knalde. Det er der jo heller ikke nogen, der tager seriøst, fordi vi ved, det er satire. Måske er det fordi, jeg ikke har kostume på, at folk tror, det er alvor".




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere