Artikel top billede

Google kan være på vej med stor storage-tjeneste

Der er igen rygter i omløb om en nært forestående lancering af en online storage-service fra Google, GDrive.

Computerworld News Service: Endnu engang summer det af rygter om det efterhånden mytiske Google Drive eller GDrive, der nu angiveligt vil blive lanceret i begyndelsen af april.

Om Malik fra websitet GigaOM synes dog ikke at have absolut tillid til sine navngivne kilder, da han fremhæver, at Googles online storage-service kun "måske" bliver lanceret i næste måned.

"Jeg siger måske på grund af Googles historie med hensyn til Google Drive," skriver Malik.

De første rygter om, at Google vil lancere en cloud-baseret storage-service, dukkede op i 2006. Siden da er der igen og igen blevet pustet til disse rygter, dog hver gang uden resultater.

GDrive vil ifølge GigaOM tilbyde én gigabyte gratis online storage, mens man må betale for mere plads.

Lokal klient

Der vil angiveligt være en lokal klient tilgængelig (måske i stil med løsningen fra Dropbox?) udover en web-applikation i stil med Google Dokumenter.

Google vil angiveligt også tilbyde denne service til kunder af Google Apps og vil gøre det muligt for tredjepartsudviklere at integrere servicen, så brugerne kan gemme og åbne filer direkte til og fra GDrive.

I årenes løb har Google tilbudt storage på nettet på forskellige andre måder. Som bruger kan man uploade enhver type filer til Google Dokumenter og man kan lægge sine billeder op på Picasa.

Lagerdrev

Gmail kan også bruges som et slags lagerdrev på nettet, da alle filer sendt via e-mail automatisk gemmes online.

I dag kan man som bruger købe ekstra storage til sin Google-konto til brug på disse tre produkter eller på samme vilkår tilknytte ekstra storage til Google Apps.

Herudover tilbyder Google ubegrænset storage af billeder uploadet til Google+ og op til 20.000 sange uploadet til Google Music, som dog ikke er tilgængelig i Danmark.

Men Google tilbyder på nuværende tidspunkt ikke nogen nem måde at flytte filer frem og tilbage mellem Googles services og brugerens lokale computer eller apps fra tredjeparter.

Bruger man flere af Googles eksisterende storage-services, har man ingen enkelt måde at håndtere alle sine filer samlet.

Det er noget, der ville være oplagt for Google Drive at tilbyde. Det ville også være fint med indbygget adgang til et sådant cloud-drev i Chrome OS, så brugerne ikke er nødt til at gemme filer lokalt på deres Chromebooks.

Hvis man skulle trække noget frem, som gør det mere sandsynligt, at Google Drive nu faktisk endelig vil blive lanceret, så skulle det være selskabets nyligt ændrede privatlivspolitik, som gør det muligt for Googles forskellige services at udveksle data med hinanden.

Google Drive vil have brug for sådanne tilladelser, hvis servicen skal give samlet adgang til filerne fra Google Dokumenter, Gmail, Picasa, Google Music og andre eksisterende services. GigaOM peger på en lancering i den første uge af april, så vi finder snart ud af, om der blot er tale om endnu en falsk alarm.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere