SAP: Derfor køber vi dansker-styret virksomhed

Tyske SAP betaler med glæde kassen for SuccessFactors og selskabets danske direktør, Lars Dalgaard, der går en strålende fremtid i møde.

Artikel top billede

Foto: Lars Dalgaard var en glad mand, da SuccessFactors i 2007 buldrede ind på Nasdaq-børsen. Foto: Nasdaq.

Læs også: SAP køber dansk-ejet firma for 19 milliarder kroner.

SAP's milliardopkøb af softwareselskabet SuccessFactors med danskeren Lars Dalgaard som storaktionær og fremadstormende direktør skal for alvor bringe det tyske gigantselskab ind på cloud-markedet.

Med købet sikrer SAP sig SuccessFactors meget populære, onlinebaserede HR-applikationer, ligesom SuccessFactors med 1.450 ansatte meget vel kan have så meget tyngde, at det vil kunne mærkes på hele SAP's samlede cloud-strategi.

SAP har nemlig i de seneste år haft vanskeligt ved at lægge sig fast på en klar cloud-strategi.

Det har blandt andet ført til, at selskabet trak den første udgave af den såkaldte BusinessByDesign-produktsuite tilbage for at indarbejde en række ændringer, da det først stod klart, at det kneb med indtjeningen på den første udgave.

Siden blev BusinessByDesign relanceret - denne gang med nyt fokus på både små og mellemstore virksomheder og divisioner i større virksomheder.

Ligeledes har SAP udviklet en serie af on-demand applikationer, der sigter mod specifikke funktioner i selskaberne , som for eksempel den endnu ikke lancerede HR-applikation 'CareerOnDemand,' der angiveligt ligner SuccessFactors produkter en hel del.

SuccessFactors forbliver et selvstændigt selskab under SAP's ledelse, hvor Lars Dalgaard bliver sat ind som øverste chef for hele SAP's cloud-strategi.

SAP ledes af en direktør-duo bestående af danske Jim Hagemann-Snabe og amerikanske Bill McDermott.

Et adrenalin-skud for SAP

"Købet af SuccessFactors er et adrenalin-skud for SAP's cloud-strategi," siger Bill McDermott.

"Vi mener, at Lars uden sammenligning er den bedste chef i hele cloud-markedet," siger Bill McDermott.

SAP har tidligere haft den store pengepung oppe i bestræbelserne på at bane sig vej ind på nye markeder.

Det skete i 2010, hvor selskabet købte mobilselskabet Sybase for en heftig overpris og dermed buldrede ind på det vigtige mobilmarked. Det kan du læse mere om her.

Læs også: SAP køber dansk-ejet firma for 19 milliarder kroner.

SuccessFactors kan noget, som SAP ikke kan

"Jeg har faktisk længe haft en fornemmelse af, at det samme ville ske på cloud-markedet, selv om vi selvfølgelig har haft fantastiske planer selv," siger Bill McDermott.

"Men det er klart, at SuccessFactors know-how om on-demand forretningen er helt anderledes. Vi kunne have opbygget vores egne produkter, men vi ønskede at nå frem til målet meget hurtigt," siger han om grunden til opkøbet.

SAP har ifølge ham været imponeret over SuccessFactors evne til både at vinde og levere store ordrer.

SuccessFactors har eksempelvis leveret mere end 400.000 'seats' i en storordre til Siemens, som er en af de hidtil største cloud-installationer på markedet.

Det er Lars Dalgaard helt enig i.

Store trafik-mængder er ingen problem

"Vi er i stand til at håndtere meget store trafik-mængder i kraft af den måde, som vi har opbygget vores software-arkitektur på," siger han.

Den måde, som SuccessFactors har designet sin software-arkitektur på, betyder, at selskabet er i stand til at holde hardware-omkostningerne langt nede, siger han.

Han fortæller til Computerworld News Service, at ideen er, at jo færre fysiske racks, der arbejdes med, jo mindre er den tid, som selskabet bruger på basale ting som skalering og drift, og jo mere kan selskabet fokusere på at udvikle bedre software.

Han får stor indflydelse i SAP, hvor stifter Hasso Plattner anbefaler, at han får plads i SAP's bestyrelse.

Den måske største udfordring bliver kulturforskellen. Lars Dalgaard er nemlig kendt for at bestemme meget i det topstyrede SuccessFactors, mens SAP -kulturen er lagt langt mere an på konsensus.

SAP-chef Bill McDermott er dog ikke i tvivl om, hvad der vil gælde i fremtiden.

"Når Lars tiltræder, vil han kigge på, hvad han synes om, og hvad han ikke synes om, og det bliver ham, der træffer beslutningerne," siger han.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Styrk fremtidens IT Service Management - bliv Service Catalogue Manager i Cyberdivisionen, Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sebastian Rübner-Petersen, 32 år, Juniorkonsulent hos Gammelbys, er pr. 1. september 2025 forfremmet til Kommunikationskonsulent. Han skal fremover især beskæftige sig med Projektledelse, kommunikationsstrategier og implementering af AI. Forfremmelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job