Verdens største producent af pc'er, amerikanske Dell, forfremmer nu en dansker til en toppost i koncernens kontor i Irland.
Det drejer sig om den 35-årige Lars Thomsen, som 1. august får flere striber på skuldrene, når han sætter sig i direktørstolen med ansvar for Dells Home & Small Business Group i Storbritannien og Irland ? Dells største område uden for USA.
Forfremmelsen sker, kun et halvt år efter Lars Thomsen blev ansvarlig for Dells storkunder i Norden, skriver Børsen. Men den nye direktør har været i Dell siden 1998, hvor han var med til at starte selskabets danske forretning op og blandt andet har været ansvarlig salgsdirektør.
Dell har i dag 300 ansatte i København, og omsætningen vokser svagt i Danmark. Overskuddet faldt dog med markante 80 pct. til 4 millioner i den danske forretning i det seneste regnskabsår.